< Zebur 89 >

1 Ezrahliq Étan yazghan «Masqil»: — Perwerdigarning özgermes muhebbitini ebediy küyleymen, Aghzimda dewrdin-dewrgiche heqiqet-sadaqitingni ayan qilimen.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Chünki men: Özgermes muhebbet menggüge tiklinip mangidu, Sen heqiqet-sadaqitingni ershielada mustehkemlewatisen — dep bildim;
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 Sen dédingki: — «Men talliwalghinim bilen ehde tüzgenmen; Qulum Dawutqa qesem qildim: —
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 Séning ewladingni menggü dawam qildurimen, Textingni ewladtin-ewladqa qurup chiqimen». (Sélah)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Hem asmanlarmu Séning möjiziliringni tebrikleydu, i Perwerdigar, Muqeddeslerning jamaitide ular heqiqet-sadaqitingni medhiyileydu;
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Chünki asmanlarda Perwerdigarning tengdishi barmu? Qudret Igisining oghulliri arisida Perwerdigargha oxshaydighan kim bar?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 Tengrining heywisi muqeddeslerning mejlisidikilerni qattiq titritidu, Uning etrapidikilerning hemmisi üchün U qorqunchluqtur.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 I Perwerdigar, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Qudretlik Yah, Sanga oxshaydighan kim bar? Etrapingda heqiqet-sadaqiting turuqluqtur.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Déngizning meghrurluqi üstidin höküm sürisen, Dolqunliri örkeshligende, sen ularni tinchlandurisen;
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Rahabni ölgüdek yanjidingsen, Küchlük biliking bilen düshmenliringni tiripiren qilip tarqitiwetting.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Asmanlar séningki, yermu Séningkidur, Jahan hem uninggha tolghan hemmini berpa qilding.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Shimal we jenubni, ularni yaratqansen, Tabor we Hermon choqqiliri namingni yangritip küyler.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Qudretlik bilek séningkidur; Küchlüktur Séning qolung, ong qolung hem kötürüklüktur.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Textingning uli heqqaniyliq hem adalettur, Muhebbet hem heqiqet-sadaqet daim didaring aldida mangidu.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Tentene sadasini bilgen xelq bextliktur; Ular Séning jamalingning nurida mangidu, i Perwerdigar!
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 Ular namingda kün boyi shad bolar, Heqqaniyliqingda ular kötürüldi.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Chünki ularning küchining shan-sheripi özüngdursen, Séning iltipating bilen münggüzimiz kötürülidu.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Chünki Perwerdigar bizning qalqinimiz, Israildiki Muqeddes Bolghuchi Shahimizdur.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Sen burun Öz mömin bendengge ghayibane alamette körünüp söz qilip shuni dégenidingsen: — «Men bir ezimet üstige yardimimni qondurdum, El arisidin men talliwalghan birsini kötürdüm;
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 Qulum Dawutni taptim, Muqeddes méyim bilen Men uni mesih qilip tiklidim.
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 Qolum uninggha yar bolushqa békitilgen, Bilikim uni küchlendüridu.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 Düshmen uningdin héch alwan-séliq almaydu, Peskesh adem uni qistimaydu;
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 Belki Men reqiblirini uning aldida yanjiymen, Uni öch körgenlerni yer bilen yeksan qilimen;
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Öz heqiqet-sadaqitim hem méhir-muhebbitim uninggha yar bolar, Hem Méning namim bilen uning münggüzi kötürülidu.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Men uning qolini déngiz üstide, Ong qolini deryalar üstide qoyimen.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 U Méni chaqirip deyduki: — «Sen méning Atam, méning Tengrim, Nijatliqim bolghan qoram téshimdursen!».
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Men yene uni Méning tunji oghlum dep, Dunya padishahliridin eng yuqurisi qilimen.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Méning muhebbitimni uning üchün ebediy qaldurimen, Méning ehdem uning bilen mehkem turidu;
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Men uning neslini ebediyleshtürimen, Uning textini asmanning künliridek dawam qildurimen.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Mubada oghulliri Tewrat-qanunumdin chiqip, Hökümlirim boyiche yürmise,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 Belgilimilirimni buzsa, Emrlirimge itaet qilmisa,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 — U waqitta itaetsizlikini tayaq bilen, Gunahini yara-jarahet bilen jazalaymen.
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Lékin muhebbitimni uningdin üzüp qoymaymen, Heqiqet-sadaqitimge xiyanet qilmaymen;
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 Men tüzgen ehdemni esla buzmaymen, Lewlirimdin chiqqanlirini héch özgertmeymen.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Men bir qétim pak-muqeddeslikimge qesem ichtim — Dawutqa qeti yalghan sözlimeymen: —
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 «Uning ewladi ebediy dawamlishar; Uning texti köz aldimdiki quyash kebi turar;
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 U ay kebi menggülük mustehkemliner, Asmandiki turghun guwahchidek mezmut turar». (Sélah)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Biraq Sen bularni chetke qéqip, ténip ketting; Sen mesih qilghan padishahqa qattiq ghezeplending.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Qulung bilen tüzgen ehdidin waz kechting, Uning tajini yerge tashlap dagh tegküzdung.
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Uning barliq tam-pasillirini yiqitip, Qel’elirini xarabilikke aylandurdung.
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Yoldin ötüwatqanlarning hemmisi uni bulimaqta, U barliq qoshniliri aldida reswa boldi.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Uni ezgenlerning ong qolini yuqiri kötürdüng, Pütkül düshmenlirini xushal qilding.
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Berheq, Sen uning qilichining bisini qayriwetting, Jengde uni tik turghuzmiding.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Uning julaliqini yoqitip, Uning textini yerge örüwettingsen.
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Yashliq künlirini Sen qisqartting, Uni xijaletke chömdürdüng. (Sélah)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Qachan’ghiche, i Perwerdigar? Özüngni ebediy yoshuriwéremsen? Qehring ot kebi menggü yanarmu?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Manga nisbeten, ömürning qis ikenlikini este tutqin! Némishqimu barliq insan balilirini bihudilikke yaratqansen?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Qéni, qaysi adem yashap ölümni körmeydiken? U jénini tehtisaraning changgilidin qutquzalamdiken? (Sélah) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Sen heqiqet-sadaqitingde Dawutqa qesem ichken, Awwalqi méhir-muhebbetler qeyerde qaldi, ya Rebbim?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Qulliring uchrawatqan mesxirilerni yad etkeysen, i Reb — Men ichimde pütkül küchlük ellerning mazaqlirini kötürüp yürimen —
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 Düshmenliringning Özüng mesih qilghanning qedemlirini qanchilik mesxiriliginini, I Perwerdigar, yad etkeysen!
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Perwerdigargha menggüge teshekkür-medhiye qayturulsun! Amin! Amin!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

< Zebur 89 >