Zebur 88
1 Korahning oghulliri üchün yézilghan küy-naxsha: — Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Maxalat-léanot» ahangida oqulsun dep, Ezraliq Héman yazghan «Masqil»: — I Perwerdigar, nijatliqim bolghan Xuda, Kéche-kündüz Sanga nale qilip keldim.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Duayim Séning aldinggha kirip ijabet bolsun; Nidayimgha qulaq salghaysen;
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 Hanggha chüshüwatqanlar qatarida hésablinimen; Küch-madari qurughan ademdek bolup qaldim.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Ölükler arisigha tashlan’ghanmen, Qirilip qebride yatqanlardek; Sen ularni yene eslimeysen, Ular qolungdin üzüp élinip yiraq qilin’ghan.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 Sen méni hangning eng tégige, Zulmetlik jaylargha, déngizning chongqur yerlirige chömdürdüng.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Qehring üstümge éghir yüktek basti, Barliq dolqunliring bilen méni qiyniding.
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 Mendin dost-buraderlirimni yiraqlashturdung; Ularni mendin yirgendürdüng; Men qamalghanmen, héch chiqalmaymen.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 Közlirim azab-oqubettin xireleshti; Her küni Sanga nida qilimen, i Perwerdigar, Qollirimni Sanga kötürüp keldim.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Ölüklerge möjize körsitersenmu? Merhumlar ornidin turup Sanga teshekkür éytarmu?
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Özgermes muhebbiting qebride bayan qilinarmu? Halaket diyarida sadiqliq-heqiqiting maxtilarmu?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Karametliring zülmette tonularmu? Heqqaniyliqing «untulush zémini»de bilinermu?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Biraq men bolsam, Perwerdigar, Sanga peryad kötürimen, Tang seherde duayim aldinggha kiridu.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 I Perwerdigar, némige jénimni tashliwetting? Némige jamalingni mendin yoshurdung?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 Yashliqimdin tartip men ézilgen, bimardurmen; Wehshetliringni körüwérip héch halim qalmidi.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Qehring üstümdin ötti; Wehimiliring méni nabut qildi.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 Ular kün boyi tashqin suliridek méni orawaldi, Tamamen méni chömdürdi.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Jan dostlirimni, aghinilirimni méningdin yiraqlashturdung, Méning eziz dostum bolsa qarangghuluqtur!
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
