< Zebur 86 >

1 Dawutning duasi: Quliqingni men terepke tutqin, i Perwerdigar, manga jawab bergeysen; Chünki men ézilgen we hajetmendurmen.
Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Jénimni saqlighaysen, Chünki men Sanga mömindurmen; I Sen Xudayim, Sanga tayan’ghan qulungni qutquzghaysen;
Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
3 Manga méhir-shepqet körsetkeysen, i Reb, Chünki men kün boyi Sanga nida qilimen.
Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Qulungning jénini shad qilghin, Chünki jénim Sanga telmürüp qaraydu;
Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
5 Chünki Sen Reb, méhriban, kechürümchan Sen! Özengge iltija qilghanlarning hemmisige zor méhir-muhebbet körsetküchidursen!
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
6 Méning duayimgha qulaq salghin, i Perwerdigar, Yélinishlirimning sadasini anglighaysen;
Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
7 Béshimgha kün chüshkende, Men Sanga iltija qilimen, Chünki Sen manga jawab bérisen.
Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
8 Ilahlar arisida Séning tengdishing yoqtur, i Reb; Qilghan ishliringningmu tengdishi yoqtur.
Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
9 Sen yaratqan barliq eller kélip séning aldingda sejde qilidu, i Reb, Namingni ulughlaydu.
Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Chünki Sen nahayiti büyüksen, Möjizilerni Yaratquchidursen; Sen Xudadursen, yalghuz Senla.
Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
11 Öz yolungni manga ögetkeysen, i Perwerdigar, We Séning heqiqitingde yürimen; Naminggha hörmet-eyminishte bolushum üchün, qelbimni pütün qilghaysen.
Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
12 Ya Rebbim Xuda, pütün qelbim bilen Séni medhiyileymen, Ebedil’ebed namingni ulughlaymen.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
13 Chünki manga bolghan méhir-muhebbiting zordur, Sen tehtisaraning tegliridin jénimni qutquzisen; (Sheol h7585)
Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)
14 I Xuda, tekebburlar manga qarshi kötürüldi, Esheddiylerning jamaiti jénimni izdimekte, Ular Séni nezirige almeydu!
Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
15 Emma Sen, Reb, rehimdil we shepqetlik Ilahsen, Asanliqche achchiqlanmaysen, Méhir-muhebbet hem heqiqet-sadiqliqing téship turidu.
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Men terepke burulup, shepqet körsetkeysen; Öz qulunggha küchüngni bergeysen, Dédikingning oghlini qutquzghaysen!
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
17 Manga öchmenlerning uni körüp xijil bolushi üchün, Iltipatingni körsitidighan bir alametni manga körsetkin; Chünki Sen Perwerdigar, manga yardem qilding, Manga teselli bérip kelgensen.
Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.

< Zebur 86 >