Zebur 84
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Gittif»ta chélinsun dep, Korahning oghulliri üchün yézilghan küy: — Makanliring neqeder ezizdur, Samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar!
Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
2 Jénim Perwerdigarning hoylilirigha teshna bolup, Séghinip hetta halidin kétidu, Dilim we etlirim hayat Tengrige telmürüp nida qilidu;
Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
3 Mana, hetta mubarek quchqachmu bir makanni tapqan, Qarlighachmu özige hem bala tughidighan uwa yasaydighan jayni tapqan, — Yeni Séning qurban’gahliringdin, I samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar, — Méning Padishahim, méning Xudayim!
Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
4 Séning öyüngde turuwatqanlar bextliktur! Ular üzlüksiz Séni medhiyileydu. (Sélah)
Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
5 Küch-qudriti Sendin bolghan kishi bextliktur — Qelbide kötürülme yollar bolghanlar;
Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. (Sela)
6 Yigha wadisidin ötkende, Ular uni bulaqliqqa aylandurar; Berheq, küz yamghurliri uni beriketlerge tolduridu.
Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.
7 Ular küchige-küch ulap méngiwéridu; Herbiri Zion’gha yétip kélip, Xudaning huzurida hazir bolidu.
Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.
8 I samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar, duayimni anglighaysen; I Yaqupning Xudasi, qulaq salghaysen! (Sélah)
De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.
9 Qara, i qalqinimiz bolghan Xuda, Özüng mesih qilghiningning yüzige iltipat bilen qarighin!
Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. (Sela)
10 Chünki Séning hoyliliringda ötken bir kün Bashqa yerde ötken ming kündin eladur; Rezillerning chédirliride yashighandin köre, Xudayimning öyining bosughisida turghinim yaxshidur.
Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.
11 Perwerdigar Xuda quyash we qalqandur, Perwerdigar shapaet we shan-shöhret bexsh étidu; Durus mangghanlardin U herqandaq iltipatni héch ayimaydu;
Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.
12 Samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar, Bextliktur Sanga tayan’ghan insan!
Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.
