Zebur 82

1 Asaf yazghan küy: — Xuda Öz ilahiy mejliside turup riyasetchilik qilidu, U ilahlar arisida höküm chiqiridu;

Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder.

2 — Qachan’ghiche siler naheq höküm chiqirisiler, Qachan’ghiche rezillerge yüz-xatire qilisiler? (Sélah)

Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? (Sela)

3 Gadaylar we yétim-yésirlarning dewasini soranglar, Ézilgenler hem hajetmenlerge adaletni körsitinglar;

Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed!

4 Miskinler hem namratlarni qutquzunglar, Ularni rezillerning changgilidin azad qilinglar!

Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!

5 Ular bularni bilmey we chüshenmey zulmette kézip yürmekte, Shunga yerning ulliri tewrenmekte.

De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.

6 Men éyttim: — «Siler ilahlarsiler, Hemminglar Hemmidin Aliy Bolghuchining oghulliri siler;

Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner.

7 Shundaq bolsimu siler insan’gha oxshash ölisiler, Herqandaq emir-begke oxshashla yiqilisiler».

Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde.

8 — Turghin, i Xuda, yer-yüzini soraq qilghaysen! Chünki Sen barliq ellerge waris bolghuchisen!

Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger.