< Zebur 81 >

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup «Gittif»ta chélinsun dep, Asaf yazghan küy: — Küch-quwwitimiz bolghan Xudagha küy éytip yangritinglar, Yaqupning Xudasigha shadlinip tentene qilinglar!
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Naxshini yangritip, dapni élip, Yéqimliq chiltar hem rawabni chélinglar!
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Yéngi ayda, belgilen’gen waqitta, Bayram-héyt künimizde naghra-sunay chélinglar!
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Chünki bu Israil üchün békitilgen belgilime, Yaqupning Xudasining bir permanidur.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 U Misir zéminida yürüsh qilghanlirida, (Shu yerde biz chüshenmeydighan bir tilni anglap yürettuq) U buni Yüsüpke guwah qilip berdi;
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 — «Uning mürisini yüktin saqit qildim, Uning qoli séwet kötürüshtin azad boldi;
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Qistaqchiliqta nida qilding, Men séni azad qildim; Güldürmama chiqqan mexpiy jaydin sanga jawab berdim; «Meribah» suliri boyida séni sinidim». (Sélah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 — «Tingsha, xelqim, Men séni guwahlar bilen agahlandurmen; I Israil, Manga qulaq salsang idi!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Arangda yat ilah bolmisun, Yat eldiki ilahqa bash egmigin!
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Séni Misirdin élip chiqqan Perwerdigar Xudayingdurmen; Aghzingni yoghan ach, Men uni toldurimen.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 — Biraq xelqim sadayimgha qulaq salmidi, Israilning Manga baghlan’ghusi yoq idi;
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Shunga Men ularni öz tersaliqigha qoyuwettim; Ular öz meslihetliri bilen méngiwéretti.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 — Ah, Méning xelqim Manga qulaq salsa idi! Israil Méning yollirimda yürse idi!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Ularning düshmenlirini tézla égildürer idim, Qolumni reqiblirige burap, ularni basar idim.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Perwerdigargha nepretlen’güchiler Uning aldida zeipliship boysunar idi; Ularning shu axiriti menggüge bolatti;
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Sanga ash-bughdayning eng ésilini yégüzer idim, Berheq, qoram tashtin hesel aqquzup séni qandurar idim».
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

< Zebur 81 >