Zebur 80
1 «Niluperler» dégen ahangda; bir guwahliq; Asaf yazghan küy: — Qulaq salghaysen, i Israilning padichisi, Yüsüpni qoy padisidek béqip yétekligüchi; I kérublar otturisida Olturghuchi, Nurlan’ghaysen!
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Efraim, Binyamin, Manassehlerning aldida qudritingni qozghighaysen, Bizlerni qutquzghili kelgeysen!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 I Xuda, bizni Öz yéninggha qayturghaysen! Jamalingning nurini chachqaysen, shunda biz qutquzulimiz!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 I Perwerdigar, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Xelqingning dualirigha bolghan gheziping qachan’ghiche yalqunlap turidu?
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Sen köz yashlirini ulargha ozuq ornida qilding, Köz yashlirini qacha-qachilap ulargha ichküzdung.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Bizni qoshnilirimizgha talashqa qoydung; Düshmenlirimiz bizni mesxire qilishidu.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 I samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Bizni Öz yéninggha qayturghaysen! Jamalingning nurini chachqaysen, shunda biz qutquzulimiz!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Sen Misirdin bir tüp üzüm köchitini élip kelding; Yat ellerni heydiwétip, ornigha uni tikting.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Uning aldida yerni keng achting; U chongqur yiltiz tartip, pütün zémin’gha yéyildi.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Uning sayisi taghlarni qaplidi; Gholliri qudretlik kédir derexliridek östi;
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 U shaxlirini déngizghiche, Pileklirini [Efrat] deryasi boylirighiche uzartti.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Sen némishqa uning qashalirini buzup, Méwisini ötüp kétiwatqanlarning üzüp élishigha yol qoydung?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Mana ormanliqtiki yawa tongguzlar uni yériwatidu, Daladiki haywanatlar uningdin ozuqlinidu.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 I samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Sendin ötünimizki, Yénimizgha qaytqaysen! Ershtin halimizgha nezer salghaysen, Kélip bu üzüm télidin xewer alghaysen!
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 Yeni ong qolung tikken bu yiltizdin, Özüng üchün mezmut yétishtürgen bu oghlungdin xewer alghaysen!
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Mana u otta köydürüldi, Késiwétildi; Yüzüngdiki tenbihiy qarishingni körüp ular halak bolmaqta;
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Qolungni ong qolungdiki ademge, Yeni Özüng üchün mezmut yétishtürgen Insan oghligha qondurghaysen;
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 Shundaq qilghanda biz Sendin hergiz chékinmeymiz; Bizni yéngilighaysen, shunda biz namingni chaqirip Sanga iltija qilimiz.
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 I Perwerdigar, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, Bizni Öz yéninggha qayturghaysen! Jamalingning nurini chachqaysen, shunda biz qutquzulimiz!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
