Zebur 8

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Gittif»ta orunlansun dep, Dawut yazghan küy: — I, Öz heywengni asmanlardinmu yuqiri tikligen Perwerdigar Rebbimiz, Pütkül yer yüzide naming shunche sherepliktur!

Til Sangmesteren. Al-haggittit. En Salme af David.

2 Öz reqibliring tüpeylidin, Düshmen we qisaschilarning aghzini étishke, Bowaqlar we emgüchilerning aghzidin küch tiklidingsen.

HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn paa den vide Jord, du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

3 Men barmaqliringning yasighini bolghan asmanliringgha, Sen mezmut békitken ay-yultuzlargha qarighinimda,

Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

4 Sen insanni séghinidikensen, Emdi adem dégen néme idi? Sen uning yénigha kélip yoqlaydikensen, Insan balisi qanchilik néme idi?

Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Maanen og Stjernerne, som du skabte,

5 Chünki Sen uning ornini perishtilerningkidin azghine töwen békittingsen, Sen uninggha shan-sherep we shöhretlerni taj qilip berding.

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

6 Uni qolungning yasighanlirini idare qilishqa tikliding; Sen barliq nersilerni uning puti astigha qoyghansen,

Du gjorde ham lidet ringere end Gud, med Ære og Herlighed kroned du ham;

7 Jümlidin barliq qoy-kalilar, Daladiki barliq janiwarlar,

du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

8 Asmandiki uchar-qanatlar, Déngizdiki béliqlar, Déngizlarning yolliridin ötküchilerning barliqini puti astigha qoydung.

Smaakvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

9 I Perwerdigar Rebbimiz, pütkül yer yüzide naming némidégen shereplik-he!

Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier. HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn paa den vide Jord!