Zebur 8

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Gittif»ta orunlansun dep, Dawut yazghan küy: — I, Öz heywengni asmanlardinmu yuqiri tikligen Perwerdigar Rebbimiz, Pütkül yer yüzide naming shunche sherepliktur!

Til Sangmesteren; til Githith; en Psalme af David.

2 Öz reqibliring tüpeylidin, Düshmen we qisaschilarning aghzini étishke, Bowaqlar we emgüchilerning aghzidin küch tiklidingsen.

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!

3 Men barmaqliringning yasighini bolghan asmanliringgha, Sen mezmut békitken ay-yultuzlargha qarighinimda,

Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig.

4 Sen insanni séghinidikensen, Emdi adem dégen néme idi? Sen uning yénigha kélip yoqlaydikensen, Insan balisi qanchilik néme idi?

Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

5 Chünki Sen uning ornini perishtilerningkidin azghine töwen békittingsen, Sen uninggha shan-sherep we shöhretlerni taj qilip berding.

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?

6 Uni qolungning yasighanlirini idare qilishqa tikliding; Sen barliq nersilerni uning puti astigha qoyghansen,

Og du har ladet ham blive lidet ringere end Englene; du kronede ham med Ære og Herlighed.

7 Jümlidin barliq qoy-kalilar, Daladiki barliq janiwarlar,

Du gør, at han hersker over dine Hænders Gerninger, du har lagt alting under hans Fødder:

8 Asmandiki uchar-qanatlar, Déngizdiki béliqlar, Déngizlarning yolliridin ötküchilerning barliqini puti astigha qoydung.

Faar og Øksne, dem alle sammen, ja, ogsaa Markens Dyr,

9 I Perwerdigar Rebbimiz, pütkül yer yüzide naming némidégen shereplik-he!

Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer hen ad Havets Veje. Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!