Zebur 79
1 Asaf yazghan küy: — I Xuda, eller Öz mirasinggha bösüp kirdi; Ular Séning muqeddes ibadetxanangni bulghidi; Yérusalémni döwe-döwe xarabilerge aylandurdi.
En Salme af Asaf. Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud, de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
2 Ular qulliringning jesetlirini asmandiki uchar-qanatlargha yem qilip, Mömin bendiliringning etlirini daladiki haywanatlargha tashlap berdi.
de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;
3 Ular xelqingning qanlirini Yérusalém etrapida sudek aqquzdi, Jesetlirini kömgili birer ademmu qaldurmidi.
deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
4 Qoshnilirimiz aldida reswagha qalduq, Etrapimizdikilerge mesxire we mazaq obyékti bolduq.
vore Naboer er vi til Haan, vore Grander til Spot og Spe.
5 Qachan’ghiche, i Perwerdigar? Sen menggüge ghezeplinemsen? Séning yüriking ot bolup örtiniwéremdu?
Hvor længe vredes du, HERRE — for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?
6 Qehringni Séni tonumighan eller üstige, Namingni bilmigen padishahliqlar üstige tökkeysen!
Udøs din Vrede paa Folk, der ikke kender dig, paa Riger, som ikke paakalder dit Navn;
7 Chünki ular Yaqupni yalmap, Uning makanini xarabilikke aylanduruwetti.
thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
8 Ata-bowilirimizning qebihliklirini bizge hésablimighaysen; Rehimdilliqliring bizning yénimizgha chapsan kelgey! Chünki biz intayin pes ehwalgha chüshürülduq.
Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er saare ringe,
9 Öz namingning shöhriti üchün bizge yardem qilghaysen, i nijatliqimizning Xudasi, Naming üchün bizni qutquzghaysen, gunahlirimizni kafaret qilip kechürgeysen;
Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
10 Eller némishqa: «Ularning Xudasi qeyerde?» dep mazaq qilishidu? Qulliring tökken qan qerzining hésabi eller arisida, köz aldimizda qilinsun.
Hvorfor skal Hedninger sige: »Hvor er deres Gud?« Lad dine Tjeneres udgydte Blod blive hævnet paa Hedningerne for vore Øjne!
11 Esirlerning ah-zarliri aldinggha kelgey; Bilikingning ulughluqi bilen, ölümge buyrulghanlarni saqlighaysen.
Lad de fangnes Suk naa hen for dit Aasyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
12 I Reb, yat qoshnilirimizning Sanga qilghan zor haqaritini yette hesse qoshup özlirige, Yeni ularning ichi-baghrigha qayturghaysen;
lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Haanen, de viser dig, Herre!
13 Shundaq qilip, Séning xelqing — Özüng baqqan qoyliring bolghan bizler, Sanga menggüge teshekkürler éytimiz, Ewladtin ewladqiche Séning medhiyiliringni ayan qilimiz.
Men vi, dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!
