Zebur 79
1 Asaf yazghan küy: — I Xuda, eller Öz mirasinggha bösüp kirdi; Ular Séning muqeddes ibadetxanangni bulghidi; Yérusalémni döwe-döwe xarabilerge aylandurdi.
Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.
2 Ular qulliringning jesetlirini asmandiki uchar-qanatlargha yem qilip, Mömin bendiliringning etlirini daladiki haywanatlargha tashlap berdi.
De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.
3 Ular xelqingning qanlirini Yérusalém etrapida sudek aqquzdi, Jesetlirini kömgili birer ademmu qaldurmidi.
De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.
4 Qoshnilirimiz aldida reswagha qalduq, Etrapimizdikilerge mesxire we mazaq obyékti bolduq.
Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.
5 Qachan’ghiche, i Perwerdigar? Sen menggüge ghezeplinemsen? Séning yüriking ot bolup örtiniwéremdu?
Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?
6 Qehringni Séni tonumighan eller üstige, Namingni bilmigen padishahliqlar üstige tökkeysen!
Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.
7 Chünki ular Yaqupni yalmap, Uning makanini xarabilikke aylanduruwetti.
Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.
8 Ata-bowilirimizning qebihliklirini bizge hésablimighaysen; Rehimdilliqliring bizning yénimizgha chapsan kelgey! Chünki biz intayin pes ehwalgha chüshürülduq.
Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.
9 Öz namingning shöhriti üchün bizge yardem qilghaysen, i nijatliqimizning Xudasi, Naming üchün bizni qutquzghaysen, gunahlirimizni kafaret qilip kechürgeysen;
Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
10 Eller némishqa: «Ularning Xudasi qeyerde?» dep mazaq qilishidu? Qulliring tökken qan qerzining hésabi eller arisida, köz aldimizda qilinsun.
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.
11 Esirlerning ah-zarliri aldinggha kelgey; Bilikingning ulughluqi bilen, ölümge buyrulghanlarni saqlighaysen.
Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.
12 I Reb, yat qoshnilirimizning Sanga qilghan zor haqaritini yette hesse qoshup özlirige, Yeni ularning ichi-baghrigha qayturghaysen;
Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
13 Shundaq qilip, Séning xelqing — Özüng baqqan qoyliring bolghan bizler, Sanga menggüge teshekkürler éytimiz, Ewladtin ewladqiche Séning medhiyiliringni ayan qilimiz.
Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.
