Zebur 74
1 Asaf yazghan «Masqil»: — I Xuda, Sen némishqa menggüge bizni tashliwetting? Némishqa ghezipingni tütün chiqarghandek Öz yayliqingdiki qoyliringgha chiqirisen?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Özüng rene tölep azad qilghan jamaitingni, Yeni Öz mirasing bolushqa qedimde ulargha hemjemet bolup qutquzghan qebilini, Özüng makan qilghan Zion téghini yadinggha keltürgeysen!
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Qedemliringni mushu menggülük xarabliqlargha qaratqaysen, Düshmenler muqeddes jayingda gumran qilghan barliq nersilerge [qarighaysen];
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Reqibliring jamaetgahingning otturisida hör-pör qilidu; Möjizatlar saqlan’ghan orun’gha ular öz tughlirini tikti.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Herbiri özlirini körsitiship, palta oynitip orman kesküchidek,
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Ular hazir [muqeddes jayingdiki] neqishlerni ala qoymay, palta-bolqilar bilen chéqiwetti;
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Ular muqeddes jayinggha ot qoydi; Öz namingdiki makanni bulghap, yer bilen teng qiliwetti.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Ular könglide: «Biz bularning hemmisini yoqitayli» dep, Tengrining zémindiki jamaetgahlirining herbirini köydürüwetti.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Bizge esletme bolghan möjizatlarni héch körelmeymiz; Peyghemberlermu kelmeske ketti; Arimizdimu bu ishlarning qachan’ghiche bolidighanliqini bilidighan birsi yoqtur.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Qachan’ghiche, i Xuda, reqibing Séni mesxire qilidu? Düshmen namingni menggüge haqaretlemdu?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Sen qolungni, yeni ong qolungni némishqa tartiwalisen? Qolungni qoynungdin élip, ularni yoqatqaysen!
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Biraq Xuda qedimdin padishahim bolup kelgen, Yer yüzining otturisida qutquzushlarni élip barghuchi Udur.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Sen déngiz süyini küchüng bilen böldung, Sulardiki ejdihalarning bashlirini yarding.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Déngizdiki léwiatanning bashlirini chéqip, Uning göshini ozuq qilip chöldiki yawayilargha bölüp berding.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Yerni yérip bulaqlarni, ériqlarni aqquzdung, Sen toxtimay éqiwatqan deryalarni qurutuwetting.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Kün Séning, tünmu Séningkidur; Ay bilen quyashni orunlashturdung.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Yer yüzining chégralirini belgiliding; Yaz bilen qishni — Sen shekillendürdüng.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Shuni ésingde tutqaysen, i Perwerdigar: — Bir düshmen Séni mesxire qildi, Hamaqet bir xelq namingni haqaretlidi.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Paxtikingni yirtquch haywanlargha tutup bermigeysen; Ézilgen möminliringning hayatini menggü untumighaysen.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Öz ehdengge qarighaysen, Chünki zémindiki qarangghu bulung-puchqaqlar zorluq-zumbuluqning turalghuliri bilen toldi.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Ézilgüchilerni nomus bilen yandurmighaysen; Ézilgenler, yoqsullar namingni medhiyiligey.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Ornungdin turghin, i Xuda, Öz dewayingni sorighaysen; Hamaqet kishining Özüngni kün boyi mesxire qiliwatqinini ésingde tutqaysen.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Düshmenliringning chuqanlirini untumighaysen; Sanga qarshi qozghalghanlarning dawrangliri toxtimay kötürülmekte.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
