< Zebur 73 >

1 Asaf yazghan küy: — Derweqe Xuda Israilgha, Qelbi sap bolghanlargha méhribandur;
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Lékin özüm bolsam, putliship yiqilip chüshüshke tasla qaldim; Ayaghlirim téyilip ketkili qil qaldi;
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 Chünki rezillerning ronaq tapqanliqini körüp, Hakawurlargha heset qildim;
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 Chünki ular ölümide azablar tartmaydu, Eksiche téni mezmut we saghlam turidu.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 Ular insan’gha xas japani körmeydu, Yaki xeqlerdek balayi’apetke uchrimaydu.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Shunga meghrurluq marjandek ulargha ésilidu, Zorluq-zomigerlik tondek ulargha chaplishidu.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Ular semrip ketkenlikidin közliri tompiyip chiqti; Ularning qelbidiki xiyaletler heddidin éship kétidu.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Bashqilarni mesxire qilip zeherlik sözleydu; Halini üstün qilip diwinip, doq qilidu.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 Ular aghzini pelekke qoyidu, Ularning tilliri yer yüzini kézip yüridu.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Shunga [Xudaning] xelqi mushulargha mayil bolup, Ularning dégenlirini su ichkendek axirighiche ichip: —
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 «Tengri qandaq bileleytti?», «Hemmidin Aliy Bolghuchida bilim barmu?» — deydu.
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Mana bular rezillerdur; Ular bu dunyada rahet-paraghetni köridu, Bayliqlarni toplaydu.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 «Ah, heqiqeten bikardin-bikar könglümni paklanduruptimen, Gunahsiz turup qolumni artuqche yuyup keptimen;
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Bikargha kün boyi japa chékiptimen; Shundimu her seherde [wijdanning] eyibige uchrap keldim!».
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Biraq men: — «Bundaq [désem], Bu dewrdiki perzentliringge asiyliq qilghan bolmamdimen?» — dédim.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Ularni kallamdin ötküzey désem, Közümge shundaq éghir köründi.
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Tengrining muqeddes jaylirigha kirgüche shundaq oylidim; Kirgendila [yamanlarning] aqiwitini chüshendim.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Derweqe Sen ularni téyilghaq yerlerge orunlashturisen, Ularni yiqitip pare-pare qiliwétisen.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Ular közni yumup achquchila shunche parakende bolidu, Dehshetler ularni bésip yoqitidu!
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 Sen i Reb, chüshtin oyghan’ghandek oyghinip, Ornungdin turup ularning siyaqini közge ilmaysen.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Yüreklirim qaynap, Ichlirim sanjilghandek bolghan chaghda,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 Özümni héchnéme bilmeydighan bir hamaqet, Aldingda bir haywan ikenlikimni bilip yettim.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Halbuki, men hemishe Sen bilen bille; Sen méni ong qolumdin tutup yöliding;
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Öz nesiheting bilen méni yétekleysen, Shan-sheripngni namayan qilghandin kéyin, Axirida Sen méni özüngge qobul qilisen.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Ershte Sendin bashqa méning kimim bar? Yer yüzide bolsa Sendin bashqa héchkimge intizar emesmen.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Etlirim hem qelbim zeiplishidu, Lékin Xuda qelbimdiki qoram tash hem menggülük nésiwemdur!
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 Chünki mana, Sendin yiraq turghanlar halak bolidu; Wapasizliq qilghan pahishe ayaldek Sendin waz kechkenlerning herbirini yoqitisen.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 Biraq men üchün, Xudagha yéqinlishish ewzeldur! Uning barliq qilghan ishlirini jakarlash üchün, Reb Perwerdigarni tayanchim qildim.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

< Zebur 73 >