Zebur 70

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «eslitish üchün» oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Perwerdigar, méni qutquzushqa aldirighaysen! Perwerdigar, téz kélip manga yardem qilghaysen!

Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.

2 Méning jénimni izdewatqanlar yerge qaritilip reswa qilinsun; Méning ziyinimdin xursen bolghanlar keynige yandurulup shermende bolghay.

Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

3 Méni: — «Wah! Wah!» dep mesxire qilghanlar öz shermendilikidin keynige yan’ghay!

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

4 Biraq Séni izdigüchilerning hemmisi Sende shadlinip xushal bolghay! Nijatliqingni söygenler hemishe: «Xuda ulughlansun» déyishkey.

lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!«

5 Biraq men ézilgenmen, hem yoqsulmen; Yénimgha tézdin kel, i Xuda! Sen méning yardemchim, méning azad qilghuchim; I Perwerdigar, kéchikmey kelgeysen!

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »Gud er stor!« Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE!