< Zebur 7 >

1 Dawutning «Shiggaon»i: — Kush isimlik bir Binyaminliqning sözliri toghruluq éytqan küyi: — I Perwerdigar, méning Xudayim, men Sanga tayandim; Ulardin biri shirdek méni titma-titma qiliwetmisun, Qutquzghuchi yoqluqidin paydilinip méni éziwetmisun, Méni barliq qoghlighuchilardin qutquzghin, Ulardin xalas qilghin;
En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
2
HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
3 I Perwerdigar Xudayim, eger qolumda qebihlik qilghan bolsam, Eger shundaq qilghan bolsam: —
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
4 Eger men bilen inaq ötküchige yamanliq qayturghan bolsam, — (Eksiche men bilen bikardin-bikar düshmenleshkennimu qutquzdum) —
HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
5 — Undaqta, düshmen méni qoghlap tutuwalsun, U jénimni cheylep yer bilen yeksan qilsun, Shöhritimni tupraqqa kömsun!
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
6 I Perwerdigar, gheziping bilen ornungdin turghin, Méni ezgenlerning qehrige taqabil turushqa qeddingni ruslighin, We méning üchün oyghan’ghin; Sen sot we hökümni békitkenidingghu!
saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
7 Xelqlerdin bolghan jamaet etirapinggha olishidu; Sen ular üchün pelektiki ornunggha qaytip barghaysen.
HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
8 Perwerdigar xelqlerning üstidin höküm chiqiridu; I Perwerdigar, öz heqqaniyliqim boyiche, We özümde bolghan durusliqim boyiche, Manga höküm chiqarghaysen.
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
9 Ah, rezillerning yamanliqi axirlashsun! Heqqaniy ademni ching turghuzghaysen; I, adem qelblirini hem ichlirini sinighuchi heqqaniy Xuda!
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
10 Méning qalqinim bolsa, Durus niyetliklerni qutquzghuchi Xudadidur;
Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11 Xuda adil sotchidur, U kün boyi gunahtin renjiydighan Ilahtur;
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12 Birsi [yaman] yolidin yanmisa, U qilichini bileydu, Ya oqini tartip betlep qoyidu.
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13 Shundaq ademler üchün U ölüm qorallirini teyyarlidi; U oqlirini köydürgüchi oq qildi.
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
14 Mana, mushundaq kishiler tolghaqta qebihlik tughmaqchi, Uning boyida qalghini yamanliqtur; Uning tughqini bolsa saxtiliqtur.
men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
15 U bir orini kolap, uni chongqur qildi; U özi kolighan origha yiqilip chüshti.
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16 Özining yamanliqi béshigha qaytip kélidu, Öz zorawanliqi bolsa öz üstige qaytip chüshidu.
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
17 Men Perwerdigarni heqqaniyliqi bilen medhiyeleymen, Hemmidin yuqiri turghuchi Perwerdigarning namini yangritip, küy qilip éytimen.
Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.

< Zebur 7 >