< Zebur 68 >

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy-naxsha: — Xuda ornidin turdi, düshmenlirini tiripiren qiliwétidu! Uninggha öchmenler Uning aldidin beder qachidu!
Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2 Is-tütek uchurulghandek, ularni uchurup yoqitisen, Mom otta éritilgendek, Reziller Xudaning aldida halak bolidu.
Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly for hans Ansigt.
3 Biraq heqqaniylar xushallinidu, Ular Xuda aldida rohlinip, Tentene qilip shadlinidu.
Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4 Xudagha küyler éytinglar, Uning namini naxsha qilip yangritinglar; Chöl-bayawanlargha Min’güchige bir yolni kötürüp yasanglar; Uning nami «Yah»dur; Uning aldida shadlininglar.
Men de retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5 Yétimlargha ata bolghuchi, Tul xotunlarning dewasini sorighuchi, Öz muqeddes makanida turghan Xudadur.
Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6 Xuda ghériblarni öy-ochaqliq qilidu; U mehbuslarni awatliqqa chiqiridu; Lékin asiylarni qaghjiraq yerde qalduridu.
Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig.
7 I Xuda, Öz xelqingning aldida mangghiningda, Chöl-bayawandin ötüp seper qilghiningda, (Sélah)
Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8 Xudaning huzuri aldida, Yeni Israilning Xudasining huzuri aldida, Yer-jahan tewrinip, Asmanlarmu yéghin yaghdurdi; Awu Sinay téghimu tewrinip ketti.
Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela)
9 Sen, i Xuda, Öz mirasing [bolghan zémin-xelq] üstige xasiyetlik bir yamghur yaghdurdung; Ular halsizlan’ghanda ularni küchlendürdüng.
Da bævede Jorden, og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10 Séning baqqan padang u yerge makanlashti; Méhribanliqing bilen möminler üchün teyyarliq qilding, i Xuda!
En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11 Reb emr qildi; Uni jakarlighuchi qiz-ayallar némidégen zor bir qoshundur!
Din Hjord bosatte sig i Landet; du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12 «Padishahlar hem qoshunliri beder qéchishti, beder qéchishti!» — [déyishti]; Öyde olturghan qiz-ayallar bolsa oljilarni bölishiwalidu;
Herren lader. Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13 Siler qoy baqqanda padilar arisida yatqan bolsanglarmu, Zémininglar emdi qanatlirigha kümüsh sepken, Peyliri parqiraq altun bilen bézelgen paxtektek bolidu;
Hærskarernes Konger fly, de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14 Hemmige Qadir Xuda padishahlarni zéminda tiripiren qiliwetkende, Yer Zalmon téghidiki qardek aqirip ketti.
Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dues Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15 Bashan téghi qudretlik bir tagh, Bashan téghi égiz choqqiliri köp bir taghdur;
Naar den Almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16 Ey égiz choqqiliq taghlar, Néme üchün Xuda Öz makani qilishni xalighan taghqa heset bilen qaraysiler? Derweqe, Perwerdigar shu taghda menggü turidu!
Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17 Xudaning jeng harwiliri tümen-tümen, Milyon-milyondur; Reb ular arisida turidu; Sinay téghidiki muqeddes jayda turidu.
Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18 Sen yuqirigha kötürüldung, Insanlarni tutqun qilghuchilarni Özüng esir qilip élip ketting; Yah Xuda ularning arisida turushi üchün, Hetta asiyliq qilghanlar [arisida turushi] üchünmu, Sen insan arisida turup iltipatlarni qobul qilding.
Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19 Reb medhiyilensun; Chünki U her küni yüklirimizni kötürmekte; Yeni nijatliqimiz bolghan Tengri! (Sélah)
Du opfor i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20 Bizning Tengrimiz birdinbir nijatkar Tengridur; Rebge, yeni Perwerdigarghila, ölümge baghliq ishlar tewedur.
Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. (Sela)
21 Berheq, Xuda Öz düshmenlirining béshini yaridu, Öz gunahlirida dawamliq kétiwéridighanlarning chachliq kallisini U chaqidu.
Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22 Reb mundaq dédi: «[Öz xelqimni] Bashan diyaridinmu, Déngizlarning chongqur jayliridinmu qayturup kélimen;
Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23 Shundaq qilip [sen xelqim]ning puti qan’gha, Yeni düshmenliringning qénigha milinidu, Itliringning tili buningdinmu nésiwisini [yalaydu]».
Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24 Ular Séning mangghanliringni kördi, i Xuda; Yeni méning Ilahim, méning Padishahimning muqeddes jayigha kirip mangghanlirini kördi;
paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25 Aldingda munajatchilar, keyningde chalghuchilar mangdi, Otturisida dapchi qizlar bar idi:
Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26 «Jamaetlerde Xuda Rebge teshekkür-medhiye éytinglar, — I Israil bulaqliridin chiqqanlar!» — déyishti.
Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27 U yerde ularning bashlamchisi bolghan kichik Binyamin qebilisi mangidu; Yehuda emirliri, zor bir top ademler, Zebulunning emirliri, Naftalining emirlirimu bar.
Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28 Séning Xudaying küchüngni buyrup békitken; Özüng biz üchün qilghiningni mustehkemligeysen, i Xuda!
Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Nafthalis Fyrster.
29 Yérusalémdiki muqeddes ibadetxanang wejidin, Padishahlar Sanga atap hediyelerni élip kélidu;
Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o Gud! det, du har gjort os.
30 Ah, héliqi qomushluqtiki [yirtquch] janiwarni, Küchlüklerning topini, Taipilerdiki torpaqlarnimu eyibligeysen; Andin ularning herbiri kümüsh tenggilerni ekilip Sanga tiz püküshidu; Urushxumar xelqlerni tiripiren qiliwetkeysen!
Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.
31 Mötiwer elchiler Misirdin kélidu, Éfiopiye bolsa Xudagha qarap qollirini tézdin kötüridu.
Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.
32 I yer yüzidiki el-yurtlar, Xudani naxsha bilen medhiyilenglar; Rebni medhiyilep küylerni éytinglar! (Sélah)
Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud.
33 Asmanlarning üstige, Qedimdin bar bolghan asmanlarning üstige Min’güchi toghruluq küy éytinglar! Mana, U awazini anglitidu, Uning awazi küchlüktur!
I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela)
34 Xudani küchlük dep bilip jakarlanglar, Uning heywisi Israil üstide, Uning küchi bulutlarda turidu;
ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst.
35 I Xuda, muqeddes jayliringdin sürlük körünisen! Israilning birdinbir Tengrisi! Xelqqe küch-qudret bergüchi bolsa, Udur! Xudagha teshekkür-medhiye oqulsun!
Giver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!

< Zebur 68 >