Zebur 67

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen chélinsun, dep yézilghan küy-naxsha: — Xuda bizge méhir-shepqet körsitip, bizni beriketlep, Öz jamalining nurini üstimizge chachqay! (Sélah)

(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.) Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over os (Sela)

2 Shundaq qilghanda yolung pütkül jahanda, Qutuldurush-nijatliqing barliq eller arisida ayan bolidu.

for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.

3 Barliq qowmlar Séni medhiyiligey, i Xuda; Barliq qowmlar Séni medhiyiligey!

Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

4 Jimi qowmlar xushalliq bilen tentene qilip küyligey, Chünki Sen xelq-milletlerge adilliq bilen höküm chiqirisen, Yer yüzidiki taipilerni, Sen yétekleysen; (Sélah)

Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, (Sela)

5 Barliq qowmlar Séni medhiyiligey, i Xuda; Barliq qowmlar Séni medhiyiligey!

Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

6 We yer-zémin köklirini ündüridu; Xuda, bizning Xudayimiz, bizni beriketleydu;

Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,

7 Xuda bizni beriketleydu; Shuning bilen yer yüzndikiler chet-yaqilarghiche uningdin eyminishidu!

Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!