Zebur 67

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen chélinsun, dep yézilghan küy-naxsha: — Xuda bizge méhir-shepqet körsitip, bizni beriketlep, Öz jamalining nurini üstimizge chachqay! (Sélah)

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.

2 Shundaq qilghanda yolung pütkül jahanda, Qutuldurush-nijatliqing barliq eller arisida ayan bolidu.

Gud være os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse for os (Sela)

3 Barliq qowmlar Séni medhiyiligey, i Xuda; Barliq qowmlar Séni medhiyiligey!

at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!

4 Jimi qowmlar xushalliq bilen tentene qilip küyligey, Chünki Sen xelq-milletlerge adilliq bilen höküm chiqirisen, Yer yüzidiki taipilerni, Sen yétekleysen; (Sélah)

Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

5 Barliq qowmlar Séni medhiyiligey, i Xuda; Barliq qowmlar Séni medhiyiligey!

Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. (Sela)

6 We yer-zémin köklirini ündüridu; Xuda, bizning Xudayimiz, bizni beriketleydu;

Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

7 Xuda bizni beriketleydu; Shuning bilen yer yüzndikiler chet-yaqilarghiche uningdin eyminishidu!

Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.