< Zebur 66 >

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, küy-naxsha: — Pütkül jahan, xushalliq bilen Xudagha tentene qilinglar!
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Uning namining ulughluqini naxsha qilip jakarlanglar, Uning medhiyilirini shereplik qilinglar!
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Xudagha: «Séning qilghanliring neqeder qorqunchluqtur! Qudriting zor bolghach, Düshmenliring aldingda zeipliship teslim bolidu;
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 Barliq yer yüzidikiler Sanga sejde qilip, Séni küylep, naxsha éytishidu; Ular namingni küylep naxsha qilip éytidu» — denglar! (Sélah)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Kélinglar, Xudaning qilghanlirini körünglar; Insan baliliri aldida qilghan karametliri qorqunchluqtur.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 U déngizni quruqluqqa aylandurdi; [Ejdadlirimiz] deryadinmu piyade ötti; Biz u yerde uningdin xursen bolduq.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 U qudriti bilen menggü höküm süridu; Uning közliri ellerni közitip turidu; Asiyliq qilghuchilar meghrurlanmisun! (Sélah)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 I qowmlar, Xudayimizgha teshekkür-medhiye éytinglar; Uninggha bolghan medhiye-hemdusanalarni yangritinglar!
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 U jénimizni hayatliq ichige tikken, Putlirimizni téyildurushlargha yol qoymaydu.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Chünki Sen, i Xuda, bizni siniding; Kümüshni otta tawlighandek bizni tawliding.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Sen bizni torgha chüshürdung; Bélimizge éghir yükni yükliding.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Xeqlerni béshimizgha mindürdüng; Biz ot we kelkünni bésip öttuq; Sen axir bizni kengrichilikke chiqarding.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 Men köydürme qurbanliqlarni élip öyüngge kirey; Sanga qilghan qesemlirimge emel qilimen;
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 Berheq, béshimgha kün chüshkende lewlirim chiqarghan, Éghizim éytqan wedilirimni emelge ashurimen.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Men Sanga bordaq mallarni köydürme qurbanliq qilip sunimen, Qochqarlarning yéghini xush puritip köydürimen; Öküz we öchkilerni ekilip sunimen. (Sélah)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Xudadin eymin’güchi hemminglar, kélinglar, qulaq sélinglar! Uning men üchün qilghan karametlirini bayan qilimen;
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Aghzim échip uninggha peryad kötürdüm, Uning ulughluqini jakarlighan medhiyiler tilimda boldi.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Könglümde gunahni közlep yürgen bolsam, Reb [duayimni] anglimighan bolatti.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Biraq Xuda anglidi; U duayimgha qulaq saldi.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Xudagha teshekkür-medhiye yaghdurulsun! U méning duayimni yandurmidi, Hem mendin özgermes muhebbitini élip ketmidi!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!

< Zebur 66 >