Zebur 65

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy-naxsha: — Zionda, medhiye süküt ichide Séni kütidu, i Xuda; Sanga qilghan wede emelge ashurulidu.

(Til sangmesteren. En salme af David. En sang.) Lovsang tilkommer dig på Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

2 I, dua Anglighuchi, Séning aldinggha barliq et igiliri kélidu.

alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.

3 Gunahliq ishlar, asiyliqlirimiz, [Kelkün basqandek] mendin ghalip kélidu; Lékin Sen ularni yépip kechürüm qilisen;

Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

4 Sen tallap Özüngge yéqinlashturghan kishi némidégen bextlik! U hoyliliringda makanlishidu; Bizler Séning makaningning, yeni muqeddes ibadetxanangning berikitidin qanaet tapimiz;

Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

5 Sen heqqaniyliqni namayan qilidighan karamet we dehshet ishlar bilen bizge jawab, I nijatliqimiz bolghan Xuda, Pütkül yer-déngizlarning chet-chetliridikilergiche tayanchi Bolghuchi!

Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

6 Béling qudret bilen baghlan’ghan bolup, Küchüng bilen taghlarni berpa qilghansen;

du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

7 Déngizlarning örkeshligen shawqunlirini, Dolqunlarning shawqunlirini, Hemde ellerning chuqanlirini tinjitquchisen!

du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

8 Jahanning chet-chetliride turuwatqanlar karametliringdin qorqidu; Sen künchiqishtikilerni, künpétishtikilerni shadlandurisen;

så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

9 Yer yüzining [ghémini yep] yoqlap kélip, uni sughirisen, Uni tolimu munbetleshtürisen. Xudaning derya-ériqliri sugha tolghandur; Shundaq qilip sularni teyyarlap, Kishilerni ashliq bilen teminleysen.

Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

10 Térilghu étizlarning chöneklirini sugha qandurisen, Qirlirini tarashlaysen, Tupraqni mol yéghinlar bilen yumshitisen; Uningda ün’genlerni beriketleysen.

du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

11 Sen németliringni yilning hosuligha taj qilip qoshup bérisen; Qedemliringdin bayashatliq heryan’gha tamidu;

Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

12 Daladiki yaylaqlarghimu tamidu; Tagh-dawanlar shat-xoramliqni özlirige belwagh qilidu;

de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;

13 Köklemler qoy padiliri bilen kiyin’gen, Jilghilar maysilargha qaplinidu; Ular xushalliq bilen tentene qilidu, Berheq, ular naxshilarni yangritishidu!

Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!