Zebur 64
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — I Xuda, ahlirimni kötürgende, méni anglighaysen! Hayatimni düshmenning wehshilikidin qughdighaysen!
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Qara niyetlerning yoshurun suyiqestliridin, Yamanliq eyligüchi qagha-quzghunlardin aman qilghaysen.
Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.
3 Ular tillirini qilichtek ötkür bilidi; Mukemmel ademni yoshurun jaydin étish üchün, Ular oqini betligendek zeherlik sözini teyyarlidi. Ular qilche eymenmey tuyuqsiz oq chiqiridu.
Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,
som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,
5 Ular betniyette bir-birini righbetlendürüp, Yoshurun tuzaq qurushni meslihetliship, «Bizni kim köreleytti?» — déyishmekte.
for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.
6 Ular qebihlikke intilip: — «Biz izdinip, etrapliq bir tedbir tépip chiqtuq!» — deydu; Insanning ich-baghri we qelbi derweqe chongqur we [bilip bolmas] bir nersidur!
De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?
7 Lékin Xuda ulargha oq atidu; Ular tuyuqsiz zeximlinidu.
De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.
8 Ular öz tili bilen putlishidu; Ularni körgenlerning hemmisi özini néri tartidu.
Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.
9 Hemme ademni qorqunch basidu; Ular Xudaning ishlirini bayan qilidu, Berheq, ular uning qilghanlirini oylinip sawaq alidu.
Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.
10 Heqqaniylar Perwerdigarda xushal bolup, Uninggha tayinidu; Köngli durus ademler rohlinip shadlinidu.
Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.
