Zebur 63
1 Dawut yazghan küy (u Yehudadiki chöl-bayawanda bolghan chaghda yézilghan): — I Xuda, Sen méning ilahimdursen, Teshnaliq bilen Séni izdidim! Men qurghaq, changqaq, susiz zéminda turup, Jénim Sanga intizar, etlirim telmürüp intilarki —
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Muqeddes jayingda Sanga köz tikip qarighinimdek, Men yene zor qudriting we ulughluqungni körsem!
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Özgermes muhebbiting hayattinmu ezizdur; Lewlirim Séni medhiyileydu;
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Shu sewebtin tirik bolsamla, Sanga teshekkür-medhiye oquymen, Séning namingda qollirimni kötürimen.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Jénim nazunémetlerdin hem mayliq göshlerdin qanaetlen’gendek qanaetlendi; Aghzim échilip xush lewlirim Sanga medhiyilerni yangritidu;
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Ornumda yétip Séni esliginimde, Tün kéchilerde Séni séghinip oylinimen.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Chünki Sen manga yardemde bolup kelgensen; Séning qaniting sayiside shad-xuramliqta naxshilarni yangritimen.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Méning jénim Sanga ching chapliship mangidu, Séning ong qolung méni yölimekte.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Biraq jénimni yoqitishqa izdewatqanlar yer tektilirige chüshüp kétidu.
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 Ularning qéni qilich tighida tökülidu, Ular chilbörilerge yem bolidu.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Lékin padishah Xudadin shadlinidu; Uning nami bilen qesem qilghanlarning hemmisi rohlinip shadlinidu; Chünki yalghan sözligüchilerning zuwani tuwaqlinidu.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
