Zebur 61

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep Dawut yazghan küy: — I Xuda, peryadimni anglighaysen; Duayimgha qulaq salghaysen!

(Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.) Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!

2 Yerning chet-chetliride turup, Yürikim zeipliship ketkende, Men Sanga murajiet qilimen: — Sen méni özümdin yuqiri Qoram Tashqa yétekleysen!

Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter, løft mig da op på en Klippe,

3 Chünki Sen manga panahgah, Düshminim aldida mustehkem munar bolup kelgensen.

led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

4 Men chédiringni menggülük turalghum qilimen; Qanatliring sayiside panah tapimen. (Sélah)

Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul! (Sela)

5 Chünki Sen, i Xuda, qesemlirimni angliding; Özüngdin eyminidighanlargha tewe mirasni mangimu berdingsen.

Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

6 Padishahning künlirige kün qoshup uzartisen; Uning yilliri dewrdin-dewrgiche bolidu.

Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

7 U Xudaning aldida menggü höküm süridu; Uni aman saqlashqa muhebbet we heqiqetni békitip teminligeysen;

Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

8 Shuning bilen aldingda ichken qesemlirimge her küni emel qilimen; Men namingni menggü küyleymen!

Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfri mine Løfter.