Zebur 61

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep Dawut yazghan küy: — I Xuda, peryadimni anglighaysen; Duayimgha qulaq salghaysen!

Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.

2 Yerning chet-chetliride turup, Yürikim zeipliship ketkende, Men Sanga murajiet qilimen: — Sen méni özümdin yuqiri Qoram Tashqa yétekleysen!

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

3 Chünki Sen manga panahgah, Düshminim aldida mustehkem munar bolup kelgensen.

Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.

4 Men chédiringni menggülük turalghum qilimen; Qanatliring sayiside panah tapimen. (Sélah)

Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.

5 Chünki Sen, i Xuda, qesemlirimni angliding; Özüngdin eyminidighanlargha tewe mirasni mangimu berdingsen.

Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)

6 Padishahning künlirige kün qoshup uzartisen; Uning yilliri dewrdin-dewrgiche bolidu.

Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.

7 U Xudaning aldida menggü höküm süridu; Uni aman saqlashqa muhebbet we heqiqetni békitip teminligeysen;

Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!

8 Shuning bilen aldingda ichken qesemlirimge her küni emel qilimen; Men namingni menggü küyleymen!

Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.