< Zebur 6 >
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar hem sekkiz tarliq arfa bilen oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Perwerdigar, gheziping tutqanda méni eyiblime; Qehring kelgende méni edeplime.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
2 Manga shapaet qilghin, i Perwerdigar, chünki men zeipliship kettim; I Perwerdigar, méni saqaytqin, chünki méning ustixanlirim wehimige chüshti.
Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
3 Méning jénim dehshetlik dekke-dükkige chüshti; I Perwerdigar, qachan’ghiche shundaq bolidu?
Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
4 Yénimgha qayt, i Perwerdigar, jénimni azad qilghaysen, Özgermes muhebbiting üchün méni qutquzghin.
Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
5 Chünki ölümde bolsa Sanga séghinishlar yoq; Tehtisarada kim Sanga teshekkürlerni éytsun? (Sheol )
Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol )
6 Méning uh tartishlirimdin maghdurum qalmidi; Tün boyi orun-körpemni kölchek qilimen; Yashlirim bilen kariwitimni chöktürimen.
Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
7 Derdlerdin közüm xireliship ketti; Barliq küshendilirim tüpeylidin közüm kardin chiqiwatidu.
Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
8 I qebihlik qilghuchilar, hemminglar mendin néri bolunglar; Chünki Perwerdigar yigha awazimni anglidi.
Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
9 Perwerdigar tilawitimni anglidi; Perwerdigar duayimni ijabet qilidu;
Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
10 Düshmenlirimning hemmisi yerge qarap qalidu, ular zor parakendichilikke duchar bolidu; Tuyuqsiz keynige yénip xijalette qalidu.
Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.