Zebur 58
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Halak qilmighaysen» dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan «Mixtam» küyi: — I qudret igiliri, siler heqiqeten adaletni sözlewatamsiler? I insan baliliri, adil höküm chiqiramsiler?
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
2 Yaq, siler könglünglerde yamanliq teyyarlaysiler; Yer yüzide öz qolunglar bilen qilidighan zorawanliqni ölchewatisiler.
Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?
3 Reziller anisining qorsiqidila ézip kétidu; Ular tughulupla yoldin adiship, yalghan sözleydu.
Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.
4 Ularning zehiri yilanning zehiridur; Ular öz quliqini pütük qilghan gas kobra yilandek,
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5 Meyli yilanchilar shunche chirayliq séhirlisimu, U ney awazigha qet’iy qulaq salmaydu.
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
6 I Xuda, ularning aghzidiki chishlirini sunduruwetkeysen! Mushu yash shirlarning tongkay chishlirini chéqiwetkeysen, i Perwerdigar!
og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.
7 Ular éqip ketken sulardek ötüp ketkey; Ular oqlarni chenlep atqanda, Oqliri uchsiz bolup ketkey!
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
8 Qulule yol mangghanda izi yoqilip ketkendek, Ular yoqap ketsun; Ayalning chüshüp ketken hamilisidek, Ular kün körmisun!
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
9 Qazan yantaqlarning issiqini sezgüche, (Meyli ular yumran péti, yaki ot tutashqan bolsun) U ularni tozutiwétidu.
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.
10 Heqqaniy adem [Xudaning] intiqamini körgende xushal bolidu; Öz izlirini rezillerning qénida yuyidu.
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.
11 Shunga ademler: «Derweqe, heqqaniylar üchün in’am bardur; Derweqe yer yüzide höküm yürgüzgüchi bir Xuda bardur» — deydu.
Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«
