Zebur 57
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Halak qilmighaysen» dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan «Mixtam» küyi, (u Saul padishahtin qéchip, öngkürde yoshurunuwalghan chaghda yézilghan): — I Xuda, manga shepqet körsetkeysen, Manga shepqet körsetkeysen, Chünki jénim Séni panahim qildi. Mushu balayi’apet ötüp ketküche, qanatliring sayiside panah tapimen.
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
2 Xudagha, yeni Hemmidin Aliy Bolghuchigha, Özüm üchün hemmini orunlaydighan Tengrige nida qilimen;
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
3 U ershtin yardem ewetip méni qutquzidu; Manga qarap nepsi yoghinap, méni qoghlawatqanlarni U reswa qilidu; (Sélah) Xuda Öz méhir-shepqiti we heqiqitini ewetidu!
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
4 Jénim shirlar arisida qaldi; Men nepisi yalqun kebi bolghanlar arisida yatimen! Adem baliliri — Ularning chishliri neyze-oqlardur, Ularning tili — ötkür qilichtur!
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
5 I Xuda, ershlerdin yuqiri ulughlan’ghaysen, Shan-sheriping yer yüzini qaplighay!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 Ular qedemlirimge tor qurdi; Jénim égilip ketti; Ular méning yolumgha orek kolighanidi, Lékin özliri ichige chüshüp ketti.
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
7 Iradem ching, i Xuda, iradem ching; Men medhiye naxshilarni éytip, Berheq Séni küyleymen!
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
8 Oyghan, i rohim! I neghme-sazlirim, oyghan! Men seher quyashinimu oyghitimen!
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
9 Men xelq-milletler arisida séni ulughlaymen, i Reb; Eller arisida Séni küyleymen!
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
10 Chünki özgermes muhebbiting ershlerge yetküdek ulughdur; Heqiqiting bulutlargha taqashti.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
11 I Xuda, ershlerdin yuqiri ulughlan’ghaysen, Shan-sheriping yer yüzini qaplighay!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
