Zebur 55

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, Dawut yazghan «Masqil»: — I Xuda, duayimni anglighaysen; Tilikimdin özüngni qachurmighaysen,

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

2 Manga qulaq sélip, jawab bergeysen; Men dad-peryad ichide kézip, Ah-zar chékip yürimen;

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

3 Sewebi düshmenning tehditliri, rezillerning zulumliri; Ular béshimgha awarichiliklerni tökidu; Ular ghezeplinip manga adawet saqlaydu.

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Ichimde yürikim tolghinip ketti; Ölüm wehshetliri wujudumni qaplidi.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Qorqunch we titrek béshimgha chüshti, Dehshet méni chömküwaldi.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

6 Men: — «Kepterdek qanitim bolsichu kashki, Uchup bérip aramgah tapar idim» — dédim.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 — «Yiraq jaylargha qéchip, Chöl-bayawanlarda makanlishar idim; (Sélah)

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 Boran-chapqunlardin, Qara quyundin qéchip, panahgahgha aldirar idim!».

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Ularni yutuwetkeysen, i Reb; Tillirini bölüwetkeysen; Chünki sheher ichide zorawanliq hem jédelxorluqni kördüm.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Ular kéche-kündüz sépiller üstide ghadiyip yürmekte; Sheher ichini qabahet we shumluq qaplidi.

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

11 Haram arzu-hewesler uning ichide turidu, Saxtiliq we hiyle-mikirlik, kochilardin ketmeydu.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Eger düshmen méni mesxire qilghan bolsa, uninggha sewr qilattim; Biraq méni kemsitip, özini maxtighan adem manga öchmenlerdin emes idi; Eger shundaq bolghan bolsa, uningdin özümni qachurattim;

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

13 Lékin buni qilghan sen ikenlikingni — Méning buradirim, sirdishim, eziz dostum bolup chiqishingni oylimaptimen!

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 Xalayiqqa qétilip, Xudaning öyige ikkimiz bille mangghaniduq, Özara shérin paranglarda bolghaniduq;

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

15 Mushundaq [satqunlarni] ölüm tuyuqsiz chöchitiwetsun! Ular tehtisaragha tirik chüshkey! Chünki ularning makanlirida, ularning arisida rezillik turmaqta. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 Lékin men bolsam, Xudagha nida qilimen; Perwerdigar méni qutquzidu.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Etigini, axshimi we chüshte, Derdimni töküp peryad kötürimen; U jezmen sadayimgha qulaq salidu.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 U manga qarshi qilin’ghan jengdin méni aman qilidu; Gerche köp ademler méni qorshawgha alghan bolsimu.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Tengri — ezeldin textte olturup kelgüchi! [U nalemni] anglap ularni bir terep qilidu; (Sélah) Chünki ularda héch özgirishler bolmidi; Ular Xudadin héch qorqmaydu.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 [Héliqi buradirim] özi bilen dost bolghanlargha musht kötürdi; Öz ehdisini buzup tashlidi.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

21 Aghzi sériq maydinmu yumshaq, Biraq köngli jengdur uning; Uning sözliri yaghdinmu siliq, Emeliyette sughurup alghan qilichlardur.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Yüküngni Perwerdigargha tashlap qoy, U séni yöleydu; U heqqaniylarni hergiz tewretmeydu.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 Biraq, sen Xuda ashu rezillerni halaket hangigha chüshürisen; Qanxorlar we hiyligerler ömrining yériminimu körmeydu; Biraq men bolsam, sanga tayinimen.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!