Zebur 55
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, Dawut yazghan «Masqil»: — I Xuda, duayimni anglighaysen; Tilikimdin özüngni qachurmighaysen,
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 Manga qulaq sélip, jawab bergeysen; Men dad-peryad ichide kézip, Ah-zar chékip yürimen;
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 Sewebi düshmenning tehditliri, rezillerning zulumliri; Ular béshimgha awarichiliklerni tökidu; Ular ghezeplinip manga adawet saqlaydu.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Ichimde yürikim tolghinip ketti; Ölüm wehshetliri wujudumni qaplidi.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Qorqunch we titrek béshimgha chüshti, Dehshet méni chömküwaldi.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 Men: — «Kepterdek qanitim bolsichu kashki, Uchup bérip aramgah tapar idim» — dédim.
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 — «Yiraq jaylargha qéchip, Chöl-bayawanlarda makanlishar idim; (Sélah)
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Boran-chapqunlardin, Qara quyundin qéchip, panahgahgha aldirar idim!».
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Ularni yutuwetkeysen, i Reb; Tillirini bölüwetkeysen; Chünki sheher ichide zorawanliq hem jédelxorluqni kördüm.
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Ular kéche-kündüz sépiller üstide ghadiyip yürmekte; Sheher ichini qabahet we shumluq qaplidi.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Haram arzu-hewesler uning ichide turidu, Saxtiliq we hiyle-mikirlik, kochilardin ketmeydu.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Eger düshmen méni mesxire qilghan bolsa, uninggha sewr qilattim; Biraq méni kemsitip, özini maxtighan adem manga öchmenlerdin emes idi; Eger shundaq bolghan bolsa, uningdin özümni qachurattim;
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Lékin buni qilghan sen ikenlikingni — Méning buradirim, sirdishim, eziz dostum bolup chiqishingni oylimaptimen!
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 Xalayiqqa qétilip, Xudaning öyige ikkimiz bille mangghaniduq, Özara shérin paranglarda bolghaniduq;
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Mushundaq [satqunlarni] ölüm tuyuqsiz chöchitiwetsun! Ular tehtisaragha tirik chüshkey! Chünki ularning makanlirida, ularning arisida rezillik turmaqta. (Sheol h7585)
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 Lékin men bolsam, Xudagha nida qilimen; Perwerdigar méni qutquzidu.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Etigini, axshimi we chüshte, Derdimni töküp peryad kötürimen; U jezmen sadayimgha qulaq salidu.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 U manga qarshi qilin’ghan jengdin méni aman qilidu; Gerche köp ademler méni qorshawgha alghan bolsimu.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Tengri — ezeldin textte olturup kelgüchi! [U nalemni] anglap ularni bir terep qilidu; (Sélah) Chünki ularda héch özgirishler bolmidi; Ular Xudadin héch qorqmaydu.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 [Héliqi buradirim] özi bilen dost bolghanlargha musht kötürdi; Öz ehdisini buzup tashlidi.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Aghzi sériq maydinmu yumshaq, Biraq köngli jengdur uning; Uning sözliri yaghdinmu siliq, Emeliyette sughurup alghan qilichlardur.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Yüküngni Perwerdigargha tashlap qoy, U séni yöleydu; U heqqaniylarni hergiz tewretmeydu.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Biraq, sen Xuda ashu rezillerni halaket hangigha chüshürisen; Qanxorlar we hiyligerler ömrining yériminimu körmeydu; Biraq men bolsam, sanga tayinimen.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.
