< Zebur 54 >
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, Dawut yazghan «Masqil» (Zif shehiridikiler Saul padishahning yénigha bérip: «Dawut bizning mushu yurtimizgha möküwalghan, sili bilmemdila?» dep ayghaqchiliq qilghandin kéyin yézilghan): I Xuda, Öz naming bilen méni qutquzghaysen; Zor qudriting bilen dewayimni sorighaysen.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David,
2 I Xuda, duayimni anglighaysen; Aghzimdiki sözlerge qulaq salghaysen.
der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?
3 Chünki yat ademler manga hujum qilishqa ornidin turdi; Zomigerler méning jénimni owlimaqta; Ular Xudani nezirige héch ilmaydu. (Sélah)
Frels mig, Gud! ved dit Navn og beskik mig Ret ved din Magt.
4 Qara, Xuda manga yardem qilghuchidur; Reb jénimni yöleydighanlar arisididur. (Sélah)
Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.
5 U düshmenlirimning yamanliqini özige qayturidu; [I Xuda], Öz heqiqiting bilen ularni üzüp tashlighaysen.
Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. (Sela)
6 Men Sanga xalis qurbanliqlar sunimen; Namingni medhiyeleymen, i Perwerdigar; Shundaq qilish eladur.
Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
7 Chünki U méni barliq bala-qazalardin qutquzdi; Düshmenlirimning meghlubiyitini öz közum bilen kördüm.
Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed! Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre! thi det er godt. Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.