< Zebur 53 >
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Maxalat ahangida Dawut yazghan «Masqil»: Exmeq kishi könglide: «Héchbir Xuda yoq» — deydu. Ular chirikliship, Nepretlik qebih ishlarni qilishti; Ularning ichide méhribanliq qilghuchi yoqtur.
Til Sangmesteren; til „Makalath‟; en Undervisning af David.
2 Xuda ershte turup, insan balilirini közitip: «Bu insanlarning arisida, insapni chüshinidighan birersi barmidu? Xudani izdeydighanlar barmidu?
En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig og vederstyggelig er deres onde Gerning; der er ingen, som gør godt.
3 Hemme adem yoldin chiqti, Hemme adem chirikliship ketti, Méhribanliq qilghuchi yoqtur, hetta birimu.
Gud saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var en forstandig, nogen, som søgte Gud.
4 Nanni yégendek Méning xelqimni yutuwalghan, Qebihlik qilghuchilarning bilimi yoqmidu?» — deydu. Ular Perwerdigargha héchbir iltija qilmaydu.
Enhver er afvegen, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
5 Qorqqudek héch ish bolmisimu, Mana ularni ghayet zor qorqunch basti; Chünki Xuda séni qorshawgha alghanlarning ustixanlirini parchilap chéchiwetti; Sen ularni xijilliqqa qoydung; Chünki Xuda ularni neziridin saqit qildi.
Have de ikke kendt det, de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
6 Ah, Israilning nijatliqi Ziondin chiqip kelgen bolsa idi! Xuda Öz xelqini asaritidin chiqirip, azadliqqa érishtürgen chaghda, Yaqup shadlinidu, Israil xushal bolidu!
Den Gang frygtede de saare, hvor intet var at frygte; thi Gud spredte Benene af dem, som lejrede sig imod dig; du gjorde dem til Skamme, thi Gud havde forkastet dem. Gid der fra Zion kom Frelse for Israel; naar Gud tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.