Zebur 5

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, neyler bilen oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Méning sözlirimge qulaq salghaysen, i Perwerdigar, Méning ahlirimgha köngül bölgeysen.

Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.

2 Kötürgen peryadlirimni angla, méning Padishahim, méning Xudayim, Chünki sangila dua qilimen.

Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!

3 I Perwerdigar, seherde Sen awazimni anglaysen; Men seherde özümni Sanga qaritimen, Yuqirigha köz tikimen.

Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

4 Chünki Sen rezilliktin huzur alghuchi ilah emesdursen; Yamanliq hergiz Sen bilen bille turmaydu.

Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.

5 Pochi-tekebburlar közüng aldida turalmaydu; Qebihlik qilghuchilarning hemmisi Sanga yirginchliktur.

Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.

6 Yalghan sözligüchilerning hemmisini halak qilisen; Perwerdigar qanxor, aldamchi kishilerge nepret qilur.

Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.

7 Biraq men bolsam, méhri-shepqitingning kengrichilikidin öyüngge kirimen; Sanga bolghan eyminishtin muqeddes ibadetxananggha qarap sejde qilimen;

Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.

8 Méni öch körgenler tüpeylidin Öz heqqaniyliqing bilen méni yétekligeysen, i Perwerdigar; Yolungni aldimda tüz qilghin.

Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.

9 Chünki ularning aghzida héchqandaq semimiylik yoqtur; Ularning ichki dunyasi bolsa pasiqliqtur, Ularning galliri échilghan qebridek sésiqtur, Ular tili bilen xushamet qiliwatidu.

Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!

10 Ularning gunahini békitkeysen, i Xuda; Ular öz pilanliri bilen özliri mollaq atsun; Ularni özlirining nurghunlighan itaetsizlikliri bilen heydep chiqarghaysen; Chünki ular Sanga asiyliq qildi.

Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.

11 Shundaq qilghanda Sanga tayan’ghanlarning hemmisi shadlinidu; Ular menggü shadliq bilen tentene qilidu; Sen ularni qoghdaysen; Séning namingni söygenler séningdin yayraydu.

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.

12 Chünki Sen, i Perwerdigar, heqqaniy ademge bext ata qilisen; Uni shapaiting bilen qalqan kebi oraysen.

Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.