Zebur 47

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Korahning oghulliri üchün yézilghan küy: — Barliq qowmlar, Xudani alqishlanglar! Uninggha yuqiri awazinglar bilen xushalliq tentenisini yangritinglar!

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

2 Chünki Hemmidin Aliy Bolghuchi, Perwerdigar, dehshetlik we heywetliktur, Pütkül jahanni sorighuchi büyük Padishahtur.

Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

3 U bizge xelqlerni boysundurup, Bizni el-milletler üstige hakim qilidu.

Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

4 U biz üchün mirasimizni tallap, Yeni Özi söygen Yaqupning pexri bolghan zéminni békitip berdi. (Sélah)

han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)

5 Xuda tentene sadasi ichide, Perwerdigar sunay sadasi ichide yuqirigha kötürüldi;

Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

6 Xudagha naxsha-küy éytinglar, naxsha-küy éytinglar! Padishahimizgha naxsha-küy éytinglar, naxsha-küy éytinglar!

Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

7 Xuda pütkül jahanning padishahidur; Zéhninglar bilen uninggha naxsha-küy éytinglar!

thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

8 Xuda eller üstide höküm süridu; U Özining pak-muqeddeslikining textide olturidu.

Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

9 El-yurtlarning kattiliri jem bolup, Ibrahimning Xudasining xelqige qoshuldi; Chünki jahandiki barliq qalqanlar Xudagha tewedur; U neqeder aliydur!

Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!