Zebur 44
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Korahning oghulliri üchün yézilghan «Masqil»: — I Xuda, öz qulaqlirimiz bilen angliduq, Atilirimiz bizge bayan qilip, Öz künliride, yeni qedimki zamanlarda Séning qilghan zor ishliringni uqturghanidi;
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
2 Sen [ata-bowilirimizning aldida] Öz qolung bilen yat ellerni qoghliwétip, Ularning [zéminigha ata-bowilirimizni] orunlashturdung; Yat qowmlargha apet chüshürüp, ularni tarqitiwetting.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
3 Berheq, bowilirimiz zéminni öz qilichi bilen alghini yoq, Öz biliki bilen özlirini qutquzghinimu yoq; Bu belki Séning ong qolung, Séning biliking we jamalingning nurining qilghinidur; Chünki Sen ulardin xursenlik tapting.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
4 Sen Özüng méning padishahimdursen, i Xuda, Sen Yaqup üchün ghelibiler buyrughuchidursen.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
5 Sen arqiliq biz reqiblirimizni heydiwétimiz; Naming bilen özimizge qarshi turghanlarni cheyleymiz;
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
6 Chünki öz oqyayimgha tayanmaymen, Qilichimmu méni qutquzalmaydu.
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
7 Chünki Sen bizni reqiblirimizdin qutquzdung, Bizge öch bolghanlarni yerge qaratting.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
8 Xudani kün boyi iptixarlinip maxtaymiz; Namingni ebedil’ebedgiche medhiyileymiz. (Sélah)
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
9 Biraq Sen [hazir] bizni tashlawétip ahanetke qaldurdung; Qoshunlirimiz bilen jengge bille chiqmaysen.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
10 Sen reqiblirimiz aldida bizni chékindürdüng; Bizni öchmenlerge xalighanche talan-taraj qildurdung.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
11 Soyushqa tapshurulghan qoylardek, bizni ulargha tapshurdung, Eller arisigha bizni tarqitiwetting.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
12 Sen Öz xelqingni bikargha sétiwetting, Uning qimmitidin Özüng héch béyip ketmiding;
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
13 Sen bizni qoshna ellerning mesxirisige qaldurghansen; Etrapimizdikilerge ahanet, zangliq obyékti qildingsen.
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
14 Sen bizni eller arisida söz-chöchekke qoydungsen, Yat qowmlar bizge bash chayqiship qarashmaqta.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
15 Mesxire hem kupurluq éytquchilarning awazi tüpeylidin, Düshmenler we öch alghuchilar tüpeylidin, Kün boyi uyatim aldimdin ketmeydu, Yüzümning nomusi méni chirmiwaldi.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 Mana bularning hemmisi béshimizgha chüshti; Biraq biz Séni untumiduq, Yaki ehdengge héch asiyliq qilmiduq;
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
18 Qelbimiz héch yanmidi, Sanga sadaqetsizlik qilmiduq, Qedemlirimiz yolungdin héch ézip ketmidi.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
19 Biraq Sen bizni chilböriler makanida ezding, Bizge ölüm sayisini chaplashturdung.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
20 Eger biz Xudayimizning namini untughan bolsaq, Yaki yat bir ilahqa qol kötürgen bolsaq,
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
21 Xuda Sen choqum buni sürüshte qilmas idingmu, Qelbtiki sirlarni bilip turidighan tursang?
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
22 Biraq Sen tüpeyli biz kün boyi qirilmaqtimiz; Boghuzlinishni kütüp turghan qoylar kebi hésablanmaqtimiz.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
23 Oyghan, i reb! Némishqa uxlap yatisen? Ornungdin tur, bizni menggüge tashlawetmigeysen!
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
24 Némishqa yüzüngni bizdin yoshurisen? Némishqa külpetlirimizge, uchrighan zulumlirimizgha pisent qilmaysen?
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
25 Qarighina, jénimiz tupraqta béghirlap yüridu; Ténimiz yerge chaplashti;
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
26 Ornungdin turup bizge yardemde bolghaysen! Özüngning özgermes muhebbiting sewebidin, Bizlerni hörlükke chiqarghaysen!
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
