Zebur 44
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Korahning oghulliri üchün yézilghan «Masqil»: — I Xuda, öz qulaqlirimiz bilen angliduq, Atilirimiz bizge bayan qilip, Öz künliride, yeni qedimki zamanlarda Séning qilghan zor ishliringni uqturghanidi;
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Sen [ata-bowilirimizning aldida] Öz qolung bilen yat ellerni qoghliwétip, Ularning [zéminigha ata-bowilirimizni] orunlashturdung; Yat qowmlargha apet chüshürüp, ularni tarqitiwetting.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 Berheq, bowilirimiz zéminni öz qilichi bilen alghini yoq, Öz biliki bilen özlirini qutquzghinimu yoq; Bu belki Séning ong qolung, Séning biliking we jamalingning nurining qilghinidur; Chünki Sen ulardin xursenlik tapting.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Sen Özüng méning padishahimdursen, i Xuda, Sen Yaqup üchün ghelibiler buyrughuchidursen.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Sen arqiliq biz reqiblirimizni heydiwétimiz; Naming bilen özimizge qarshi turghanlarni cheyleymiz;
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 Chünki öz oqyayimgha tayanmaymen, Qilichimmu méni qutquzalmaydu.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 Chünki Sen bizni reqiblirimizdin qutquzdung, Bizge öch bolghanlarni yerge qaratting.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 Xudani kün boyi iptixarlinip maxtaymiz; Namingni ebedil’ebedgiche medhiyileymiz. (Sélah)
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 Biraq Sen [hazir] bizni tashlawétip ahanetke qaldurdung; Qoshunlirimiz bilen jengge bille chiqmaysen.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Sen reqiblirimiz aldida bizni chékindürdüng; Bizni öchmenlerge xalighanche talan-taraj qildurdung.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Soyushqa tapshurulghan qoylardek, bizni ulargha tapshurdung, Eller arisigha bizni tarqitiwetting.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Sen Öz xelqingni bikargha sétiwetting, Uning qimmitidin Özüng héch béyip ketmiding;
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Sen bizni qoshna ellerning mesxirisige qaldurghansen; Etrapimizdikilerge ahanet, zangliq obyékti qildingsen.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Sen bizni eller arisida söz-chöchekke qoydungsen, Yat qowmlar bizge bash chayqiship qarashmaqta.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Mesxire hem kupurluq éytquchilarning awazi tüpeylidin, Düshmenler we öch alghuchilar tüpeylidin, Kün boyi uyatim aldimdin ketmeydu, Yüzümning nomusi méni chirmiwaldi.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Mana bularning hemmisi béshimizgha chüshti; Biraq biz Séni untumiduq, Yaki ehdengge héch asiyliq qilmiduq;
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Qelbimiz héch yanmidi, Sanga sadaqetsizlik qilmiduq, Qedemlirimiz yolungdin héch ézip ketmidi.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 Biraq Sen bizni chilböriler makanida ezding, Bizge ölüm sayisini chaplashturdung.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 Eger biz Xudayimizning namini untughan bolsaq, Yaki yat bir ilahqa qol kötürgen bolsaq,
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 Xuda Sen choqum buni sürüshte qilmas idingmu, Qelbtiki sirlarni bilip turidighan tursang?
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 Biraq Sen tüpeyli biz kün boyi qirilmaqtimiz; Boghuzlinishni kütüp turghan qoylar kebi hésablanmaqtimiz.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Oyghan, i reb! Némishqa uxlap yatisen? Ornungdin tur, bizni menggüge tashlawetmigeysen!
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Némishqa yüzüngni bizdin yoshurisen? Némishqa külpetlirimizge, uchrighan zulumlirimizgha pisent qilmaysen?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 Qarighina, jénimiz tupraqta béghirlap yüridu; Ténimiz yerge chaplashti;
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Ornungdin turup bizge yardemde bolghaysen! Özüngning özgermes muhebbiting sewebidin, Bizlerni hörlükke chiqarghaysen!
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
