Zebur 41

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Ghérib-ajizlargha ghemxorluq qilghan kishi neqeder bextlik-he! Éghir künlerde Perwerdigar uninggha panah bolidu.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Perwerdigar uni qoghdap, uni aman saqlaydu; U zéminda turup bextiyar yashaydu; Sen uni düshmenlirining ixtiyarigha chüshürmeysen!

Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;

3 Orun tutup zeipliship yatqinida, Perwerdigar uninggha derman bolidu; Sen uning yatqan orun-körpilirini raslap tüzeshtürüp turisen.

HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

4 Men iltija qilip: — «I Perwerdigar, manga méhribanliq körsetkeysen, Jénimgha shipaliq bergeysen; Chünki men aldingda gunah qildim» — dédim.

Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

5 Düshmenlirim men toghruluq: — «U qachanmu ölüp, nami-nesli qurup kéter?» — dep manga yamanliq tileydu.

Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

6 Birsi méni körgili kelgen bolsa, U aldamchi sözlerni qilidu; Ular keynimdin könglide shumluq toplap, Andin sirtlargha chiqip shu ishlarni tarqitip po atidu;

Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«

7 Manga öch bolghanlarning hemmisi manga qarita özara kusurlishidu, Ular manga ziyankeshlik qestide bolidu.

Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.

8 Ular: «Uning béshigha jin-sheytandin bir késel chaplashti; Emdi u orun tutup yétip qaldi; U qaytidin turalmaydu» — déyishidu.

Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:

9 Hetta sirdishim dep ishen’gen qedinas dostum, Men bilen hemdastixan bolup tuzumni yégenmu manga put atti.

»En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«

10 Biraq Sen Perwerdigar, manga rehim qilghaysen; Düshmenlirimdin intiqam élishqa, Méni turghuzghaysen;

Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

11 Düshminimning üstümdin ghelibe qilip shadlanmighinidin, Séni mendin söyünidu, dep bilimen.

Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.

12 Biraq manga kelsek, durus bolghanliqimdin, sen méni yöleysen; Sen méni menggü Öz huzurungda qed kötürütküzüp turghuzisen.

Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

13 Israilning Xudasi Perwerdigargha ebedil’ebedgiche teshekkür-medhiye qayturulghay! Amin! Amin!

Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!