Zebur 4
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup, tarliq sazlar bilen oqulsun dep, Dawut yazghan küy. — Men nida qilghinimda, manga jawab bergeysen, I manga heqqaniyliqim ata qilghuchi Xuda! Bésim astida qalghanda Sen méni kengrichilikke chiqarding; Manga méhir-shepqet körsitip, duayimni angla!
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 I insan baliliri, siler méning shan-sheripimni qachan’ghiche ahanetke qaldurisiler? Qachan’ghiche bihudilikni söyüp, Yalghanni izdep yürisiler? (Sélah)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 Biraq shuni bilip qoyunglarki, Perwerdigar ixlasmenlerni Özige xas qilghan; Men Uninggha nida qilghinimda, Perwerdigar anglaydu.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Achchiqinglargha bérilip, gunah qilmanglar; Öz ornunglarda yétip, qelbinglarda chongqur oylinip, Süküt qilinglar. (Sélah)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Heqqaniyliq bilen qurbanliqlarni qilinglar, We Perwerdigargha tayininglar.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 Köp xelq: — «Kim bizge yaxshiliq körsitelisun?» — dep sorimaqta; Jamalingning nuri üstimizge chüshsun, i Perwerdigar!
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 Ashliq we yéngi sharabliri molchiliq bolghanlarning xushalliqidinmu, Méning qelbimni bekrek xushalliqqa toldurdung.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 Men yatay, hem xatirjemlikte uxliwalay; Chünki méni bixeterlikte yashatquchi peqetla Sen, i Perwerdigar!
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
