< Zebur 37 >

1 Dawut yazghan küy: — Yamanliq qilghuchilar tüpeylidin özüngni köydürme, Nakeslerge heset qilma.
(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2 Chünki ular ot-chöplerdek tézla üzüp tashlinidu, Yumran ösümlüklerge oxshash tozup kétidu.
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3 Perwerdigargha tayan, tiriship yaxshiliq qil, Zéminda makanliship yashap, Uning wapa-heqiqitini ozuq bilip huzurlan.
Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
4 «Perwerdigarni xursenlikim» dep bilgin, U arzu-tilekliringge yetküzidu.
da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
5 Yolungni Perwerdigargha amanet qil; Uninggha tayan, U choqum [tilikingni] ijabet qilidu.
Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
6 U heqqaniyliqingni nurdek, Adalitingni chüshtiki quyashtek chaqnitidu.
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7 Perwerdigarning aldida tinch bolup, Uni sewrchanliq bilen küt; Haramdin ronaq tapqan adem tüpeylidin, Yaman niyetliri ishqa ashidighan kishi tüpeylidin özüngni köydürme.
Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8 Achchiqingdin yan, ghezeptin qayt, Özüngni köydürme; U peqet séni yamanliqqa élip baridu.
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9 Chünki yamanliq qilghuchilar zémindin üzüp tashlinidu; Perwerdigargha telmürüp kütkenler bolsa, Zémin’gha igidarchiliq qilidu.
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
10 : Közni yumup achquchila, rezil adem halak bolidu; Uning makanigha sepsélip qarisang, u yoq bolidu.
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
11 Biraq yawash-möminler zémin’gha mirasliq qilidu, We cheksiz arambexshliktin huzurlinidu.
Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12 Rezil adem heqqaniygha qest qilidu; Uninggha chishlirini ghuchurlitip xiris qilidu;
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13 Lékin Reb uninggha qarap külidu; Chünki [Reb] uning béshigha kélidighan künni köridu.
men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14 Yawashlar we yoqsullarni yiqitish üchün, Yoli duruslarni qirip tashlash üchün, Reziller qilichini ghilipidin sughurup élip, Oqyasining kirichini tartip teyyarlidi.
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 Lékin qilichi bolsa öz yürikige sanjilidu, Oqyaliri sunduruwétilidu.
men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 Heqqaniylardiki «az», Köpligen yamanlarning bayliqliridin ewzeldur.
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 Chünki rezillerning bilekliri sundurulidu; Lékin Perwerdigar heqqaniylarni yöleydu;
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 Perwerdigar köngli duruslarning künlirini bilidu; Ularning mirasi menggüge bolidu.
HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19 Ular éghir künlerde yerge qarap qalmaydu; Qehetchiliktimu ular toq yüridu.
de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20 Biraq reziller halak bolidu; Perwerdigar bilen qarshilashquchilar chimenzardiki gül-giyahdek tozup kétidu; Ular tügeydu; Is-tütündek tarqilip tügeydu.
Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21 Rezil adem ötne élip qayturmaydu; Emma heqqaniy adem méhribanliq bilen ötne béridu;
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22 Chünki [Perwerdigar] rehmet qilghanlar zémin’gha ige bolidu, Biraq uning lenitige uchrighanlar üzüp tashlinidu;
de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23 Merdane ademning qedemliri Perwerdigar teripidindur; [Reb] uning yolidin xursen bolidu.
Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
24 U téyilip ketsimu, yiqilip chüshmeydu; Chünki Perwerdigar uning qolini tutup yölep turidu.
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
25 Men yash idim, hazir qérip qaldim; Lékin heqqaniylarning tashliwétilgenlikini, Yaki perzentlirining nan tiligenlikini esla körgen emesmen;
Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26 U kün boyi merd-méhriban bolup ötne béridu; Uning ewladlirimu xelqqe beriket yetküzidu.
han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27 Yamanliqni tashlanglar, yaxshiliq qilinglar, Menggü yashaysiler!
Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
28 Chünki Perwerdigar adaletni söyidu, U Öz mömin bendilirini tashlimaydu; Ular menggüge saqlinidu; Lékin rezillerning ewladliri üzüp tashlinidu.
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29 Heqqaniylar yer-jahan’gha ige bolidu, Ebedil’ebedgiche uningda makan tutup yashaydu.
de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30 Heqqaniy ademning aghzi danaliq jakarlaydu; Uning tili adil hökümlerni sözleydu;
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
31 Qelbide Xudaning [muqeddes] qanuni turidu; Uning qedemliri téyilip ketmes.
sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32 Reziller heqqaniy ademni paylap yüridu; Ular uni öltürgüdek peytni izdep yüridu.
Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
33 Lékin Perwerdigar uni düshmenning changgiligha chüshürmeydu; Yaki hökümde uni gunahqa pütmeydu.
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
34 Perwerdigarni telmürüp küt, Uning yolini ching tutqin; U séning mertiwengni kötürüp, zémin’gha ige qilidu, Reziller halak qilin’ghanda, Sen buni körisen.
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
35 Men rezil ademning zomigerlik qiliwatqinini kördüm, U xuddi aynighan baraqsan yapyéshil derextek ronaq tapqan.
Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
36 Biraq u ötüp ketti, Mana, u yoq boldi; Men uni izdisemmu, u tépilmaydu.
men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37 Mukemmel ademge nezer sal, Durus insan’gha qara! Chünki bundaq ademning axir köridighini arambexsh xatirjemlik bolidu.
Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
38 Itaetsizler bolsa birlikte halak bolishidu; Ularning kélechiki üzülidu;
men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
39 Biraq heqqaniylarning nijatliqi Perwerdigardindur; U éghir künlerde ularning küchlük panahidur.
De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
40 Perwerdigar yardem qilip ularni saqlaydu; U ularni rezillerdin saqlap qutquzidu; Chünki ular Uni bashpanahi qilidu.
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

< Zebur 37 >