Zebur 35
1 Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, men bilen élishqanlar bilen élishqaysen; Manga jeng qilghanlargha jeng qilghaysen!
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Qolunggha sipar we qalqan alghin; Manga yardemge ornungdin turghaysen;
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Neyzini sughurup, méni qoghlawatqanlarning yolini tosqaysen; Méning jénimgha: «Men séning nijatliqingdurmen!» — dégeysen!
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
4 Méning hayatimgha chang salmaqchi bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Manga qest eyligenler keynige yandurulup reswa bolghay.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Ular goya shamalda uchqan samandek tozup ketkey; Perwerdigarning Perishtisi ularni tarqitiwetkey!
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
6 Ularning yoli qarangghu we téyilghaq bolghay, Perwerdigarning Perishtisi ularni qoghliwetkey!
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
7 Chünki ular manga orunsiz ora-tuzaq teyyarlidi; Jénimni sewebsiz élishqa ular uni kolidi.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Halaket tuydurmastin ularning béshigha chüshkey, Özi yoshurun qurghan torgha özi chüshkey, Halaketke yiqilghay.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 U chaghda jénim Perwerdigardin söyünidu, Uning nijatliq-qutquzushidin shadlinidu!
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 Méning hemme ustixanlirim: — «I Perwerdigar, kimmu Sanga tengdash kélelisun?» — deydu, — «Sen ézilgen möminlerni küchlüklerning changgilidin, Ézilgenler hem yoqsullarni ularni bulighuchilardin tartiwélip qutquzisen».
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11 Yawuz, yalghan guwahchilar qopup, Xewirim bolmighan gunahlar bilen üstümdin shikayet qilmaqta.
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Ular méning yaxshiliqimgha yamanliq qilip, Méni panahsiz yétim qilip qoyghanidi!
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Lékin men bolsam, ular késel bolghanda, Bözni yögep kiyiwaldim; Ularni dep roza tutup, özümni töwen qildim; Emdi duayim bolsa hazir baghrimgha yénip keldi!
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 Men bu ishlardin dost yaki qérindishimning béshigha chüshken ishqa oxshash meyüslinip yürdum, Men öz anisigha haza tutqandek, béshimni sélip yürdüm.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Biraq men putliship ketkinimde, Ular xushal bolushup ketkenidi, Bir yerge jem boldi; Derweqe jem bolushup mushu zorawanlar manga qarshi chiqishti, Biraq xewirim yoq idi. Ular méni pare-pare qilish üchün toxtimay zerbe bérishti.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
16 Xuddi bir chishlem poshkal üstide chaqchaq we talash qilghan xudasizlardek, Ular manga chishlirini ghuchurlitip xiris qilishti.
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
17 I Reb, qachan’ghiche perwa qilmaysen? Jénimni ularning halakitidin qutquzghaysen, Méning birdinbir hayatimni [mushu] yirtquch shirlarning aghzidin tartiwalghaysen!
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Zor jamaet arisida men Sanga teshekkür éytimen; Nurghunlighan xelq arisida Séni medhiyileymen.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Yalghan seweb bilen manga reqib bolghanlarni üstümdin shadlandurmighaysen; Mendin sewebsiz nepretlen’genlerni özara köz qisishturmighaysen!
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Ular dostane söz qilmaydu, Zémindiki tinchliqperwerlerge pitne-ighwa toqumaqta.
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Ular manga qarap éghizini yoghan échip: «Way-way! Kütkünimizni öz közimiz bilen körüwalduq!» — déyishidu.
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
22 I Perwerdigar, Sen bularni körüp chiqting, süküt qilmighaysen; I Reb, mendin Özüngni yiraqlashturmighaysen;
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Qozghalghaysen, Men üchün höküm chiqirishqa oyghan’ghaysen, I méning Xudayim — Rebbim!
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Méning ishim üstide öz heqqaniyliqing boyiche höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar Xudayim; Ularni méning [ongushsizliqimdin] shadlandurmighaysen!
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Ular könglide: «Wah! Wah! Ejeb obdan boldi!» — déyishmisun; Yaki: «Uni yutuwettuq!» — déyishmisun.
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
26 Méning ziyinimdin xushal bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Méningdin özlirini üstün tutquchilarning kiyim-kéchiki xijalet we nomussuzluq bolsun!
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Méning heqqaniyliqimdin söyün’genler tentene qilip shadlansun! Ular hemishe: «Öz qulining aman-ésenlikige söyün’gen Perwerdigar ulughlansun!» — dégey.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28 Shu chaghda méning tilim kün boyi heqqaniyliqing toghruluq sözleydu, medhiyilerni yangritidu.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
