< Zebur 35 >

1 Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, men bilen élishqanlar bilen élishqaysen; Manga jeng qilghanlargha jeng qilghaysen!
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Qolunggha sipar we qalqan alghin; Manga yardemge ornungdin turghaysen;
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Neyzini sughurup, méni qoghlawatqanlarning yolini tosqaysen; Méning jénimgha: «Men séning nijatliqingdurmen!» — dégeysen!
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 Méning hayatimgha chang salmaqchi bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Manga qest eyligenler keynige yandurulup reswa bolghay.
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 Ular goya shamalda uchqan samandek tozup ketkey; Perwerdigarning Perishtisi ularni tarqitiwetkey!
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 Ularning yoli qarangghu we téyilghaq bolghay, Perwerdigarning Perishtisi ularni qoghliwetkey!
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 Chünki ular manga orunsiz ora-tuzaq teyyarlidi; Jénimni sewebsiz élishqa ular uni kolidi.
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 Halaket tuydurmastin ularning béshigha chüshkey, Özi yoshurun qurghan torgha özi chüshkey, Halaketke yiqilghay.
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 U chaghda jénim Perwerdigardin söyünidu, Uning nijatliq-qutquzushidin shadlinidu!
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 Méning hemme ustixanlirim: — «I Perwerdigar, kimmu Sanga tengdash kélelisun?» — deydu, — «Sen ézilgen möminlerni küchlüklerning changgilidin, Ézilgenler hem yoqsullarni ularni bulighuchilardin tartiwélip qutquzisen».
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Yawuz, yalghan guwahchilar qopup, Xewirim bolmighan gunahlar bilen üstümdin shikayet qilmaqta.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 Ular méning yaxshiliqimgha yamanliq qilip, Méni panahsiz yétim qilip qoyghanidi!
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 Lékin men bolsam, ular késel bolghanda, Bözni yögep kiyiwaldim; Ularni dep roza tutup, özümni töwen qildim; Emdi duayim bolsa hazir baghrimgha yénip keldi!
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 Men bu ishlardin dost yaki qérindishimning béshigha chüshken ishqa oxshash meyüslinip yürdum, Men öz anisigha haza tutqandek, béshimni sélip yürdüm.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 Biraq men putliship ketkinimde, Ular xushal bolushup ketkenidi, Bir yerge jem boldi; Derweqe jem bolushup mushu zorawanlar manga qarshi chiqishti, Biraq xewirim yoq idi. Ular méni pare-pare qilish üchün toxtimay zerbe bérishti.
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 Xuddi bir chishlem poshkal üstide chaqchaq we talash qilghan xudasizlardek, Ular manga chishlirini ghuchurlitip xiris qilishti.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 I Reb, qachan’ghiche perwa qilmaysen? Jénimni ularning halakitidin qutquzghaysen, Méning birdinbir hayatimni [mushu] yirtquch shirlarning aghzidin tartiwalghaysen!
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 Zor jamaet arisida men Sanga teshekkür éytimen; Nurghunlighan xelq arisida Séni medhiyileymen.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Yalghan seweb bilen manga reqib bolghanlarni üstümdin shadlandurmighaysen; Mendin sewebsiz nepretlen’genlerni özara köz qisishturmighaysen!
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 Ular dostane söz qilmaydu, Zémindiki tinchliqperwerlerge pitne-ighwa toqumaqta.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Ular manga qarap éghizini yoghan échip: «Way-way! Kütkünimizni öz közimiz bilen körüwalduq!» — déyishidu.
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 I Perwerdigar, Sen bularni körüp chiqting, süküt qilmighaysen; I Reb, mendin Özüngni yiraqlashturmighaysen;
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Qozghalghaysen, Men üchün höküm chiqirishqa oyghan’ghaysen, I méning Xudayim — Rebbim!
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Méning ishim üstide öz heqqaniyliqing boyiche höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar Xudayim; Ularni méning [ongushsizliqimdin] shadlandurmighaysen!
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 Ular könglide: «Wah! Wah! Ejeb obdan boldi!» — déyishmisun; Yaki: «Uni yutuwettuq!» — déyishmisun.
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 Méning ziyinimdin xushal bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Méningdin özlirini üstün tutquchilarning kiyim-kéchiki xijalet we nomussuzluq bolsun!
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 Méning heqqaniyliqimdin söyün’genler tentene qilip shadlansun! Ular hemishe: «Öz qulining aman-ésenlikige söyün’gen Perwerdigar ulughlansun!» — dégey.
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 Shu chaghda méning tilim kün boyi heqqaniyliqing toghruluq sözleydu, medhiyilerni yangritidu.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

< Zebur 35 >