< Zebur 34 >

1 Dawut yazghan küy: — (Dawut Abimelek [padishahning] aldida yürüsh-turushini bashqiche qiliwalghanda, [Abimelek] uni heydiwetken waqitta yazghan) Men herqandaq waqitlarda Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturimen; Uni medhiyilesh aghzimdin chüshmeydu.
(Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
2 Qelbim Perwerdigarni iptixarlinip medhiyeleydu, Möminler buni anglap shadliqta bolidu.
min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
3 Men bilen bille Perwerdigarni ulughlanglar, Birlikte Uning namigha medhiyiler yangritayli.
Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
4 Perwerdigarni izdidim, U méning duayimni ijabet qildi, Méni basqan barliq wehime-qorqunchlirimdin qutquzdi.
Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
5 [Möminler] Uninggha telmürüp nurlandi; Yüzliri yerge qaritilmidi.
Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
6 [Men] péqir-bichare [Uninggha] nida qildi, Perwerdigar anglap, méni hemme awarichiliklerdin qutquzdi.
Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
7 Perwerdigarning Perishtisi Uningdin eyminidighanlarni qoghdap etrapigha chédirini tikidu, Ularni qutquzidu.
HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
8 Perwerdigarning méhribanliqini tétip, bilgin, Uninggha ishinip tayan’ghan adem némidégen bextliktur!
Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
9 I Uning muqeddes bendiliri, Perwerdigardin eymininglar! Chünki Uningdin eyminidighanlarning héch nersisi kem bolmas.
Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
10 Küchlük arslanlar ozuqsiz qélip ach qalsimu, Emma Perwerdigarni izdigüchilerning héchbir yaxshi nersisi kem bolmas.
Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
11 Kélinglar balilirim, manga qulaq sélinglar; Men silerge Perwerdigardin eyminishni ögitip qoyay.
Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
12 Hayatni etiwarlaydighan kishi kim? Kimning uzun we yaxshi künlerni körgüsi bar?
Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
13 Undaqta tilingni yamanliqtin tartip yür, Lewliring mekkarliqtin néri bolsun;
så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
14 Yamanliqtin ayrilip yiraq bolup, güzel emellerni qilip yür; Aman-xatirjemlikni izdep, uni qoghlap yür.
hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
15 Perwerdigarning közi heqqaniylarning üstide turidu, Uning quliqi ularning iltijalirigha ochuq turidu;
Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
16 Perwerdigarning chirayi rezillik qilghuchilargha qarshi chiqar, Ularning herqandaq nam-xatirilirini yer yüzidin élip tashlar;
på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
17 Heqqaniylar iltija qilidu, Perwerdigar anglaydu, ularni barliq azab-musheqqetliridin qutquzidu;
når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
18 Perwerdigar köngli sunuqlargha yéqindur, Rohi ézilgenlerni qutquzidu.
HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
19 Heqqaniylar duch kelgen awarichilikler köptur; Biraq Perwerdigar ularni bularning hemmisidin qutquzidu.
Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
20 [U heqqaniyning] söngeklirini saq qalduridu, Ulardin birsimu sunup ketmeydu.
han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
21 Yamanliqning özi rezillerni öltüridu; Heqqaniylargha nepretlinidighanlar gunahta qalidu.
Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
22 Perwerdigar Öz qullirining janlirini bedel tölep hörlükke chiqiridu; Uninggha tayan’ghanlardin héchkimge gunah békitilmeydu.
HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.

< Zebur 34 >