Zebur 31
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Sen Perwerdigarni, men bashpanah qildim; Méni héchqachan yerge qaritip qoymighaysen; Öz heqqaniyliqing bilen méni azad qilip qutquzghaysen;
Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
2 Manga qulaq salghaysen, méni tézrek qutquzuwalghaysen; Manga qoram tash, Özümni qoghdaydighan qorghanliq qel’e bolghaysen.
Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
3 Chünki Sen méning uyultéshim, méning qorghinimdursen; Shunga Öz naming üchün méni yétekligeysen, méni bashlighaysen.
Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
4 Manga yoshurun sélin’ghan tuzaqtin qedemlirimni tartqaysen; Chünki Sen méning bashpanahimdursen.
Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
5 Men rohimni qolunggha tapshurdum; Sen manga nijatliq qilip hörlükke chiqarghansen, i Perwerdigar, heq Tengri.
I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
6 Yalghan ilahlargha choqunidighanlardin yirginip keldim; Men bolsam Perwerdigargha étiqad qilimen.
Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
7 Özgermes muhebbiting bilen xushal bolup shadlinimen; Chünki méning xarliqimni kördüngsen; Jénimning azap-oqubetliridin xewer tapting.
Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.
8 Méni düshmenlirimning qoligha chüshürmiding, Belki putlirimni kengri jaygha turghuzdung.
Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.
9 I Perwerdigar, manga rehim-shepqet körsetkeysen, Chünki béshimgha külpet chüshti; Derd-elemdin közüm tügüshey dep qaldi, Jénim, wujudummu shundaq.
Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.
10 Hayatim qayghu-hesret bilen, Yillirim ghem-ghusse bilen uprawatidu. Gunahim tüpeylidin maghdurum kétey dep qaldi, Ustixanlirim sizip ketti.
Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.
11 Men reqiblirimning iza-ahanitige qaldim, Yéqinlirim aldida téximu shundaq; Tonushlirimghimu bir wehime boldum; Kochida méni körgenlermu mendin dajip qachidu.
Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.
12 Hemmeylen méni ölgen ademdek, könglidin chiqirip tashlashti; Puchuq chinidek bolup qaldim.
Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.
13 Chünki nurghunlarning töhmetlirini anglidim, Wehime terep-tereplerde turidu; Ular manga hujum qilishqa meslihetlishiwatidu, Jénimni élishqa qest qilishiwatidu.
Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
14 Biraq men Sanga tayinimen, i Perwerdigar; «Sen méning Xudayim!» — dédim.
Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
15 Méning künlirim Séning qolungdidur; Méni düshmenlirimning qolidin hem manga ziyankeshlik qilghuchilardin qutquzghaysen.
Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
16 Qulunggha didaringning jilwisini chüshürgeysen; Özgermes muhebbiting bilen manga nijatliq ata qilghaysen.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
17 I Perwerdigar, méni yerge qaritip qoymighaysen; Chünki men Sanga iltija qildim; Reziller yerge qarap qalsun; Ularning tehtisarada zuwani tutulsun; (Sheol h7585)
Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol h7585)
18 Yalghan lewler zuwandin qalsun! Ular heqqaniylarni xalighanche mazaq qilip tekebburluq bilen sözlimekte!
Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.
19 Özüngni bashpanah qilghanlar üchün insan balilirining köz aldida körsetken iltipatliring, Yeni Özüngdin qorqidighanlar üchün, saqlighan iltipat-németliring neqeder moldur!
Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.
20 Sen ularni insanlarning suyiqestliridin Öz huzurungdiki yoshurun dalda jaygha alisen; Sen ularni til-ahanetlerdin sayiwiningde yoshurup qoyisen.
Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.
21 Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler yollansun! Chünki U özgermes muhebbitini zulmetlik bir sheherde ajayib nimayen qildi!
Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.
22 Chünki men dekke-dükkide hoduqup: — Séni, méni közidin chiqirip qoydimikin, dep qorqqanidim; Halbuki, men nale kötürüp yélin’ghinimda, peryadimgha qulaq salding.
Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.
23 Perwerdigarni söyünglar, i Uning barliq mömin bendiliri! Perwerdigar Özige sadiqlarni qoghdaydu, Hem tekebburluq bilen ish qilghuchilarning qilmishlirini öz béshigha hessilep qayturidu!
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
24 I Perwerdigarni telmürüp kütkenler, Jigerlik bol, qelbing merdane qilinsun!
Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!
