< Zebur 3 >
1 Dawut öz oghli Abshalomdin qéchip yürgen künlerde yazghan küy: — I Perwerdigar, méni qistawatqanlar neqeder köpiyip ketken, Men bilen qarshilishiwatqanlar némidégen köp!
En salme av David, da han flydde for Absalom, sin sønn. Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.
2 Nurghunlar men toghruluq: — «Xudadin uninggha héch nijat yoqtur!» déyishiwatidu. (Sélah)
Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. (Sela)
3 Biraq Sen, i Perwerdigar, etrapimdiki qalqandursen; Shan-sheripim hem béshimni yöligüchidursen!
Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min ære og den som opløfter mitt hode!
4 Awazim bilen men Perwerdigargha nida qilimen, U muqeddes téghidin ijabet béridu. (Sélah)
Høit ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. (Sela)
5 Men bolsam yattim, uxlidim; Oyghandim, chünki Perwerdigar manga yar-yölek bolidu.
Jeg la mig og sov inn, jeg våknet; for Herren støtter mig.
6 Méni qorshap sep tüzgen tümenligen ademler bolsimu, Men ulardin qorqmaymen!
Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.
7 I Perwerdigar, ornungdin tur! Méni qutquz, i Xudayim! Méning barliq düshmenlirimning testikige salghaysen; Rezillerning chishlirini chéqiwetkeysen!
Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slått alle mine fiender på kinnbenet, du har sønderbrutt de ugudeliges tenner.
8 Nijatliq bolsa Perwerdigardindur; Berikiting Öz xelqingde bolsun! (Sélah)
Herren hører frelsen til; over ditt folk være din velsignelse! (Sela)