< Zebur 3 >
1 Dawut öz oghli Abshalomdin qéchip yürgen künlerde yazghan küy: — I Perwerdigar, méni qistawatqanlar neqeder köpiyip ketken, Men bilen qarshilishiwatqanlar némidégen köp!
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Nurghunlar men toghruluq: — «Xudadin uninggha héch nijat yoqtur!» déyishiwatidu. (Sélah)
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 Biraq Sen, i Perwerdigar, etrapimdiki qalqandursen; Shan-sheripim hem béshimni yöligüchidursen!
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 Awazim bilen men Perwerdigargha nida qilimen, U muqeddes téghidin ijabet béridu. (Sélah)
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 Men bolsam yattim, uxlidim; Oyghandim, chünki Perwerdigar manga yar-yölek bolidu.
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Méni qorshap sep tüzgen tümenligen ademler bolsimu, Men ulardin qorqmaymen!
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 I Perwerdigar, ornungdin tur! Méni qutquz, i Xudayim! Méning barliq düshmenlirimning testikige salghaysen; Rezillerning chishlirini chéqiwetkeysen!
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Nijatliq bolsa Perwerdigardindur; Berikiting Öz xelqingde bolsun! (Sélah)
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)