Zebur 3
1 Dawut öz oghli Abshalomdin qéchip yürgen künlerde yazghan küy: — I Perwerdigar, méni qistawatqanlar neqeder köpiyip ketken, Men bilen qarshilishiwatqanlar némidégen köp!
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Nurghunlar men toghruluq: — «Xudadin uninggha héch nijat yoqtur!» déyishiwatidu. (Sélah)
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 Biraq Sen, i Perwerdigar, etrapimdiki qalqandursen; Shan-sheripim hem béshimni yöligüchidursen!
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 Awazim bilen men Perwerdigargha nida qilimen, U muqeddes téghidin ijabet béridu. (Sélah)
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 Men bolsam yattim, uxlidim; Oyghandim, chünki Perwerdigar manga yar-yölek bolidu.
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Méni qorshap sep tüzgen tümenligen ademler bolsimu, Men ulardin qorqmaymen!
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 I Perwerdigar, ornungdin tur! Méni qutquz, i Xudayim! Méning barliq düshmenlirimning testikige salghaysen; Rezillerning chishlirini chéqiwetkeysen!
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Nijatliq bolsa Perwerdigardindur; Berikiting Öz xelqingde bolsun! (Sélah)
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)
