Zebur 26

1 Dawut yazghan küy: — Men üchün höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar; Chünki men öz durusluqumda turup mangdim; Men Perwerdigargha tayinip kelgenmen; Men téyilip ketmeymen.

Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.

2 Méni sinap baqqaysen, i Perwerdigar, méni tekshürüp baqqin; Wijdanimni, qelbimni tawlighaysen;

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Chünki özgermes muhebbitingni köz aldimda tutqanmen; Men heqiqitingni özümge yétekchi qilip mangdimmen.

thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Men yalghanchilar bilen hemdastixan olturmidim; Saxtipezlerge hemrah bolushqa kirmeymen.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Yamanliq qilghuchilar jamaitidin yirginimen; Reziller bilenmu olturmaymen.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Qollirimni gunahsizliqta yuyimen; Shunda, qurban’gahingni aylinip yüreleymen.

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 We hem teshekkürlerni anglitimen; Barliq karametliringni jakarlaymen.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 I Perwerdigar, makaning bolghan öyni, Shan-sheriping turghan jayni söyüp keldim;

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Jénimni gunahkarlar bilen, Hayatimni qanxorlar bilen bille élip ketmigeysen;

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 Ularning qolida suyiqestler bardur, Ong qoli parilerge toldi.

i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Men bolsam, durusluqumda méngip yüriwérimen; Méni hörlükke chiqirip qutquzghaysen, Manga méhir-shepqet körsetkeysen.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!

12 Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaetler arisida turup Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler qayturimen.

Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.