Zebur 26
1 Dawut yazghan küy: — Men üchün höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar; Chünki men öz durusluqumda turup mangdim; Men Perwerdigargha tayinip kelgenmen; Men téyilip ketmeymen.
Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
2 Méni sinap baqqaysen, i Perwerdigar, méni tekshürüp baqqin; Wijdanimni, qelbimni tawlighaysen;
Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
3 Chünki özgermes muhebbitingni köz aldimda tutqanmen; Men heqiqitingni özümge yétekchi qilip mangdimmen.
thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
4 Men yalghanchilar bilen hemdastixan olturmidim; Saxtipezlerge hemrah bolushqa kirmeymen.
Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
5 Yamanliq qilghuchilar jamaitidin yirginimen; Reziller bilenmu olturmaymen.
Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
6 Qollirimni gunahsizliqta yuyimen; Shunda, qurban’gahingni aylinip yüreleymen.
Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
7 We hem teshekkürlerni anglitimen; Barliq karametliringni jakarlaymen.
for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
8 I Perwerdigar, makaning bolghan öyni, Shan-sheriping turghan jayni söyüp keldim;
Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
9 Jénimni gunahkarlar bilen, Hayatimni qanxorlar bilen bille élip ketmigeysen;
Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
10 Ularning qolida suyiqestler bardur, Ong qoli parilerge toldi.
i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
11 Men bolsam, durusluqumda méngip yüriwérimen; Méni hörlükke chiqirip qutquzghaysen, Manga méhir-shepqet körsetkeysen.
Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
12 Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaetler arisida turup Perwerdigargha teshekkür-medhiyiler qayturimen.
Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
