< Zebur 23 >

1 Dawut yazghan küy: — Perwerdigar méni baqquchi Padichimdur, Mohtaj emesmen héch nersige;
Ein salme av David. Herren er min hyrding, det vantar meg ingen ting.
2 U méni yumran chöplerde yatquzup dem aldurar; Tinch aqidighan sularni boylitip baqidu;
Han fører meg til læger på grøne engjar; han leider meg til vatn der eg finn kvila.
3 U wujudumni yéngilaydu; U heqqaniyliq yolida Öz nami üchün yétekleydu;
Han kveikjer mi sjæl, han fører meg på rettferds stigar for sitt namn skuld.
4 Hetta men ölüm sayisi bolghan jilghidin ötsemmu, Héch yamanliqtin qorqmaymen; Chünki Sen men bilen billidursen; Séning hasang hem tayiqing manga tesellidur.
Endå um eg gjeng i daudeskuggens dal, so ottast eg ikkje for noko vondt; for du er med meg, din kjepp og din stav dei trøystar meg.
5 Méni xar qilghuchilarning köz aldida manga keng dastixan salisen; Méning béshimni may bilen mesih qilisen; Qedehim tashidu;
Du dukar bord åt meg framfor augo på mine fiendar, du salvar mitt hovud med olje; det fløder yver mitt staup.
6 Berheq, barliq künlirimde yaxshiliq we özgermes shepqet manga egiship hemrah bolidu; Menggüdin-menggüge Perwerdigarning dergahida yashaymen!
Berre lukka og miskunn skal fylgja meg alle mine livdagar, og eg skal bu i Herrens hus i ævelengd.

< Zebur 23 >