Zebur 21

1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Padishah qudritingdin shadlinidu, i Perwerdigar; Ghelibe-nijatliqingdin u neqeder xursen bolidu!

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Sen uning köngül tilikini uninggha ata qilding, Lewlirining telipini ret qilghan emessen. (Sélah)

HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!

3 Chünki Sen ésil beriketler bilen uni qarshi alding; Uning béshigha sap altun taj kiydürdüng.

Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. (Sela)

4 U Sendin ömür tilise, Sen uninggha berding, Yeni uzun künlerni, taki ebedil’ebedgiche berding.

Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld paa hans Hoved.

5 U Séning bergen ghelibe-nijatliqingdin zor sherep quchti; Sen uninggha izzet-heywet hem shanu-shewket qondurdung.

Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

6 Sen uning özini menggülük beriketler qilding; Didaringning shadliqi bilen uni zor xursen qilding;

Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du paa ham.

7 Chünki padishah Perwerdigargha tayinidu; Hemmidin Aliy Bolghuchining özgermes muhebbiti bilen u héch tewrenmeydu.

Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Aasyn glæded du ham.

8 Séning qolung barliq düshmenliringni tépip, ashkare qilidu; Ong qolung Sanga öchmenlik qilghanlarni tépip ashkare qilidu;

Thi Kongen stoler paa HERREN, ved den Højestes Naade rokkes han ikke.

9 Séning didaring körün’gen künde, ularni yalqunluq xumdan’gha salghandek köydürisen; Perwerdigar derghezep bilen ularni yutuwétidu; Ot ularni köydürüp tügitidu.

Til alle dine Fjender naar din Haand, din højre naar dine Avindsmænd.

10 Ularning tuxumini jahandin, Nesillirini kishilik dunyadin quritisen;

Du gør dem til et luende Baal, naar du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede, Ild fortærer dem.

11 Chünki ular Sanga yamanliq qilishqa urundi; Ular rezil bir neyrengni oylap chiqqini bilen, Emma ghelibe qilalmidi.

Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

12 Chünki Sen ularni keynige burulushqa mejbur qilding; Sen ularning yüzige qarap oqyayingni chenleysen.

Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;

13 I Perwerdigar, Öz küchüng bilen ulughluqungni namayan qilghaysen; Shuning bilen biz naxsha éytip qudritingni medhiyileymiz.

thi du slaar dem paa Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt. HERRE, staa op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!