Zebur 18
1 Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Perwerdigarning quli Dawut yazghan küy; Perwerdigar uni barliq düshmenliridin hem Saul padishahning qolidin qutquzghan küni, u Perwerdigargha munu küyning sözlirini éytti: — Ah, Perwerdigarim, méning küch-qudritim, Men séni söyimen!
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Perwerdigar méning xada téghim, méning qorghinim, méning nijatkarimdur! Méning Tengrim, méning qoram téshim, men Uningdin himaye tapimen; U méning qalqinim, méning qutquzghuchi münggüzüm, méning égiz munarimdur!
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Medhiyilerge layiq Perwerdigargha nida qilimen, Shunda düshmenlirimdin qutquzulimen;
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Ölümning asaretliri méni qorshiwaldi, Ixlassizlarning yamrap kétishi méni qorqitiwetti;
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 Qiynalghinimda men Perwerdigargha nida qildim, Xudayimgha peryad kötürdüm; U ibadetxanisidin awazimni anglidi, Méning peryadim Uning huzurigha keldi, Uning quliqigha kirdi.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Shu chagh yer-zémin tewrep, silkinip ketti, Taghlarning ulliri dehshetlik tewrendi, silkinip ketti; Chünki U ghezeplendi.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Uning dimighidin is örlep turatti, Aghzidin chiqqan ot hemmisini yutuwetti; Uningdin kömür choghliri chiqti;
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 U asmanlarni tezim qildurup chüshti, Puti asti tum qarangghuluq idi.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Bir kérubni minip perwaz qildi, Shamalning qanatlirida ghuyuldap uchup keldi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 U qarangghuluqni özining yoshurunidighan jayi qildi, Sularning qarangghusini, Asmanlarning qoyuq bulutlirini, Öz etrapida chédiri qildi.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Uning aldidiki yoruqluqtin, Qoyuq bulutlar, möldür, otluq choghlar chiqip ötti;
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Perwerdigar asmanda güldürlidi; Hemmidin Aliy Bolghuchi awazini yangratti, Möldür we otluq choghlar bilen.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Berheq, U oqlirini étip, [düshmenlirimni] tarqitiwetti; Chaqmaqlarni chaqturup, ularni qiyqas-chuqan’gha saldi;
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Shuning bilen déngizlarning tekti körünüp qaldi, Alemning ulliri ashkarilandi, Tenbihing bilen, Dimighingdin chiqqan nepesning zerbisi bilen, i Perwerdigar.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 U yuqiridin qolini uzitip, méni tutti; Méni ulugh sulardin tartip aldi.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 U méni küchlük düshminimdin, Hem manga öchmenlik qilghuchilardin qutquzdi; Chünki ular mendin küchlük idi.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Külpetke uchrighan künümde, ular manga qarshi hujumgha ötti; Biraq Perwerdigar méning tayanchim idi.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 U méni kengri-azade bir jaygha élip chiqardi; U méni qutquzdi, chünki U mendin xursen boldi.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap manga iltipat körsetti; Qolumning halalliqini U manga qayturdi;
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Chünki Perwerdigarning yollirini tutup keldim; Rezillik qilip Xudayimdin ayrilip ketmidim;
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Chünki Uning barliq hökümliri aldimdidur; Men Uning belgilimilirini özümdin néri qilmidim;
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Men Uning bilen ghubarsiz yürdum, Özümni gunahtin néri qildim;
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Shuning üchün Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap, Köz aldidiki qolumning halalliqigha qarap, qilghanlirimni qayturdi.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Wapadar-méhribanlargha Özüngni wapadar-méhriban körsitisen; Ghubarsizlargha Özüngni ghubarsiz körsitisen;
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Sap dilliqlargha Özüngni sap dilliq körsitisen; Tetürlerge Özüngni tetür körsitisen;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Chünki ajiz mömin xelqni qutquzghuchi Özüngdursen; Biraq tekebbur közlerni shermende qilisen;
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Chirighimni julaliq qilghan Sendursen; Perwerdigar Xudayim méni basqan qarangghuluqni nurlanduridu;
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Chünki Sen arqiliq [düshmen] qoshuni arisidin yügürüp öttüm; Sen Xudayim arqiliq men sépildin atlap öttüm.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Tengrim — Uning yoli mukemmeldur; Perwerdigarning sözi sinap ispatlan’ghandur; U Özige tayan’ghanlarning hemmisige qalqandur.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Chünki Perwerdigardin bashqa yene kim ilahtur? Bizning Xudayimizdin bashqa kimmu qoram tashtur?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Yeni bélimni küch-quwwet bilen orighuchi Tengri, Yolumni tüptüz, mukemmel qilghuchi Tengridur;
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 U méning putlirimni kéyikningkidek [uchqur] qilidu, Shuning bilen méni égiz jaylirimda turghuzidu;
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Qollirimni urush qilishqa ögitidu, Shunglashqa bileklirim mis kamanni kéreleydu;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Sen manga nijatliqing bolghan qalqanni ata qilding, Néning ong qolung méni yölidi; Séning mulayim kemterliking méni ulugh qildi.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Sen qedemlirim astidiki jayni keng qilding, Méning putlirim téyilip ketmidi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Men düshmenlirimni qoghlap yettim; Ular halak bolmighuche héch yanmidim.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Qaytidin ornidin turalmas qilip ularni yanjiwettim, Ular putlirim astida yiqildi.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Sen jeng qilishqa küch bilen bélimni baghliding; Sen manga hujum qilghanlarni putum astida égildürdüng;
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Düshmenlirimni köz aldimda arqisigha yandurup qachquzdung, Shuning bilen manga öchmenlerni yoqattim.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Ular peryad kötürdi, biraq qutquzidighan héchkim yoq idi; Hetta Perwerdigargha nida qildi, Umu ulargha jawab bermidi.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Men ulargha soqqa bérip, shamal uchurghan topidek qiliwettim; Kochidiki patqaqtek, ularni töküwettim.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Sen méni xelqning nizaliridin qutquzghansen; Sen méni ellerning béshi qilghansen; Manga yat bolghan bir xelq xizmitimde bolmaqta.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Sözümni anglapla ular manga itaet qilidu; Yat eldikiler manga bicharilerche teslim bolidu;
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Yat eldikiler chüshkünliship kétidu; Ular öz istihkamliridin titrigen halda chiqip kélidu;
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Perwerdigar hayattur! Méning Qoram Téshim mubareklensun! Nijatliqim bolghan Xuda [hemmidin] aliydur, dep medhiyilensun!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 U, men üchün toluq qisas alghuchi Tengri, Xelqlerni manga boysundurghan [Xudadur];
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 U méni düshmenlirimdin qutquzghan; Berheq, Sen méni manga hujum qilghanlardin yuqiri kötürdüng; Zorawan ademdin Sen méni qutuldurdung.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Shuning üchün men eller arisida Sanga rehmet éytimen, i Perwerdigar; Namingni ulughlap küylerni éytimen;
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 [Perwerdigar] Özi tikligen padishahqa zor nusretlerni béghishlaydu; Özi mesih qilghinigha, Yeni Dawutqa hem uning neslige menggüge özgermes muhebbitini körsitidu.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
